Mineralopberedning, metode til bearbejdning af malm for at koncentrere et eller flere mineraler og derefter udvinde det søgte metal. Separationen af mineraler og metaller sker ved mekaniske og kemiske processer samt smeltning.
Mekanisk separation består af behandling i et knuseværk med en forknuser, hvorved den første nedbrydning af malmblokke sker. Sådanne værker findes ofte i minen. Materialet behandles derefter i en finknuser (fx en kæbeknuser) og males til sidst i en knusemølle (fx en stav- eller kuglemølle) til en kornstørrelse under 0,2 mm. I det nedknuste materiale separeres mineralerne fx magnetisk, dvs. de adskilles med en magnet vha. forskelle i deres magnetiske egenskaber, eller gravitativt vha. forskellige massefylder. En efterfølgende proces, flotation, udnytter, at nogle mineraler er vandskyende (hydrofobe) og andre vandbindende (hydrofile). Ved at placere flere flotationsceller efter hinanden kan et rent koncentrat opnås. Flotationsprocessen anvendes især til malme af sulfidgruppen, fx for at adskille chalcopyrit (kobberkis), galena (blyglans) og sphalerit (zinkblende) fra hinanden. Efter mineralseparation tørres koncentratet og bearbejdes videre, fx ved smeltning i en ovn, hvorfra metallet udvindes. Smelteovne anvendes specifikt til et bestemt metal, fx en kobbersmelter.
Ved smeltning af sulfidmineraler udskilles svovl fra metallet og svovldioxid dannes, som tidligere blev ledt ud i atmosfæren og gav anledning til bl.a. sur nedbør og landødelæggelse, men som i moderne anlæg filtreres fra.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.