pegmatit

© Erik Schou Jensen

Pegmatit i en finkornet granit. Pegmatitgangen er ca. 5 cm bred.

pegmatit, (af gr. pegma 'noget fastgjort, stivnet', gen. pegmatos, af pegnymi 'føje noget sammen, få noget til at stivne', og -it; opr. anvendt som betegnelse for skriftgranit), magmabjergart, der er mere grovkornet end sin sidesten. De enkelte mineralkorn kan være mange meter i tværmål. Pegmatitter findes som linser i plutoniske magmabjergarter og som gange, der er størknet i sprækker i magmabjergarter og disses sidesten. Pegmatitter kan også findes sammen med migmatitter og andre metamorfoserede bjergarter. De fleste pegmatitter er knyttet til granitter og har som disse hovedmineralerne feldspat, kvarts og glimmer. Nogle pegmatitter har en enkel mineralsammensætning og består stort set af de samme mineraler som deres sidesten, andre har en kompleks opbygning med et stort indhold af sjældne grundstoffer udmøntet i sjældne mineraler som fx spodumen (lithium), beryl (beryllium), turmalin (bor), topas (fluor), monazit (lanthanider og thorium), pyrochlor (niobium og tantal) og uraninit (uran). Pegmatitter dannes af magmaer rige på vand, fluor og andre flygtige grundstoffer og kemiske forbindelser. De brydes for deres indhold af feldspat, glimmer og sjældne mineraler.