• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

peridotit

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Redaktionen

Peridotit. Brudstykke af peridotit (grønt) fra Jordens kappe i den mørke bjergart alkalibasalt. Blokken, der er fra Auvergne, måler 11 cm i tværsnit.

Peridotit. Brudstykke af peridotit (grønt) fra Jordens kappe i den mørke bjergart alkalibasalt. Blokken, der er fra Auvergne, måler 11 cm i tværsnit.

peridotit, (af peridot og -it), generel betegnelse for grovkornede bjergarter dannet dybt under Jordens overflade (plutoniske bjergarter) med et højt indhold af mørke mineraler (ultramafisk) og med mere end 40% af mineralet olivin. Den rene olivinbjergart kaldes dunit. Afhængigt af indholdet af pyroxenmineraler inddeles peridotit i harzburgit med orthopyroxen, wehrlit med clinopyroxen og lherzolit med både ortho- og clinopyroxen. Peridotit menes at opbygge Jordens øvre kappe, hvilket bl.a. udledes af forekomsten af brudstykker af peridotit i magmabjergarter som fx kimberlit, af forekomster i ofiolitkomplekser og af store brudstykker i alpine og ældre bjergkæder. Peridotit findes også som lag i lagdelte basiske intrusioner som fx Bushveldkomplekset. Peridotit kan have store indhold af chrom-, nikkel- og platinmineraler og udgør derfor en vigtig resurse for disse metaller. Ved metamorfose omdannes peridotit til serpentin, talk og carbonatmineraler.