Perlit, (af perle og -it), vandholdigt vulkansk glas, oftest af rhyolitisk sammensætning, med koncentriske sprækker. Perlit, der ved ophedning pga. opsprækningen falder fra hinanden i små perler og svulmer op i blærer, anvendes fx som isolationsmateriale, i filtre, plantejord og som fyldstof i maling.