porfyrkobber

Porfyrkobber, kobberforekomst, hvori kobbermineralerne er fintfordelt (dissemineret) over store legemer af granitiske bjergarter, der ofte er porfyriske. Forekomsterne er dannet som cylindriske intrusioner, der på overfladen måler ca. 1,5 km×2 km og er dannet på 2-8 km dybde, ofte mellem en intrusion af granodiorit og en vulkan. Rundt om intrusionerne er udviklet et symmetrisk mønster, hvor mineralerne i bjergarterne er omdannet af varme opløsninger. Tæt på intrusionerne har der hersket høje temperaturer, og feldspat er blevet omdannet til glimmer (sericit). I denne zone findes kobbermineralerne chalcopyrit (kobberkis), bornit (broget kobbermalm) og chalcocit (kobberglans). Længere væk er amfiboler og pyroxener under lavere temperaturer omdannet til chlorit.

Porfyrkobberforekomster dannes i såkaldte subduktionszoner, hvor en lithosfæreplade føres ned under en anden, fx langs Nord- og Sydamerikas vestkyst. Porfyrkobberforekomster har lave indhold af kobber, men kan brydes med indhold så lave som 0,2% kobber, fordi de er meget store. De største miner har tværsnit på flere km, så man kan køre ned til bunden, der ligger i mere end 1 km dybde. Se også kobber (forekomst).