Faktaboks

Jörn Thiede
Født
14. april 1941
Død
15. juli 2021

Jörn Thiede var en tysk geolog. Han var i perioden 1967 til 1973 ansat som lektor ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Fra 1987 til 2006 var han professor in palæoceanografi ved Kiel Universitet, og fra 1997 til 2007 var han direktør for Alfred Wegener Instituttet for Polar- og Havforskning i Bremerhaven.

Jörn Thiede har modtaget talrige udmærkelser for sit arbejde, således modtog han i 1984 Dansk Geologisk Forenings Steno-Medalje, i 1988 Leibniz Prisen og i 1994 Murchinsom Medaljen for sin forskning, specielt i Nordatlantens geologi og palæo-oceanografi. Han blev udnævnt til æresdoktor ved universiteterne i Gøteborg og Sankt Petersborg. Fra 2010 arbejdede han ved Sankt Petersborg Stats-universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig