Faktaboks

K.J.V. Steenstrup

Knud Johannes Vogelius Steenstrup

Født
7. september 1842
Død
6. maj 1913

K.J.V. Steenstrup fotograferet ca. 1900.

.

K.J.V. Steenstrup var en dansk geolog. Han var nevø af Japetus Steenstrup.

Han var uddannet farmaceut og blev i 1866 museumsassistent ved Mineralogisk Museum (nu Statens Naturhistoriske Museum) ved Københavns Universitet. Han berejste og kortlagde vigtige områder i Vestgrønland og hjembragte rige mineralogiske og palæobotaniske samlinger. Steenstrup fastslog, at jernblokkene fra Uiffaq (Blåfjeld) på Disko er udskillelser i basalten og ikke meteoritter som først antaget.

Han var statsgeolog i årene 1889-1897 ved det nyoprettede Danmarks Geologiske Undersøgelse, var Dansk Geologisk Forenings første formand (1893-1898) og blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1894.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig