lineament, (af latin lineamentum 'grundtræk, kontur', af linea 'linje'), geologisk udtryk for en retlinjet udformning af topografiske landskabselementer i regional skala. Lineamenter kan bl.a. omfatte dalstrøg dannet langs forkastninger eller joints, fx sprækkedalene på Bornholm, eller de kan fx defineres af vulkanrækker som Skaftåens Kraterrække ved Laki på Island. Lineamenter i jordoverfladen skyldes normalt dybereliggende strukturer i jordskorpen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki