Nappe, (fr. 'dug, flade'), geologisk betegnelse for en flad skive af jordskorpen, der ved overskydning i forbindelse med bjergkædedannelse er bevæget mindst 5 km langs en næsten vandret revers forkastning. Napper findes mange steder, fx i Alperne, hvorfra betegnelsen stammer, Himalaya og de skandinaviske og skotske bjergkæder.

Betegnelsen nappe anvendes undertiden om en stor, liggende fold, se foldning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig