Synklinal, geologisk foldestruktur, hvor foldens flanker hælder mod hinanden. De yngste lag ligger inderst i strukturen, modsat antiklinal. Er aldersrelationen ukendt, kaldes strukturen synform. I tværsnit har synklinaler oftest U- eller V-form; dog kan deformationer i jordskorpen undertiden medføre, at synklinaler vender omvendt. Sådanne strukturer kaldes antiformale synklinaler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet synklinal kommer af græsk syn- og afledn. af klinein 'hælde'.

To synklinaler eller to synforme adskilles hhv. af en antiklinal eller en antiform.

Se også foldning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig