Golden Mile, største guldforekomst i den prækambriske Yilgarn blok (2700 mio. år) i Vestaustralien. Den ligger ved minebyen Kalgoorlie og består af grønsten og granit. Golden Mile har produceret knap 1200 t guld af en malm med et gennemsnitsindhold på 11 g/t. I guldzonen, der er 3 km lang, 1 km bred og 1 km dyb, er pyrit det dominerende malmmineral, hvori guldet sidder sammen med sølv, tellur og wolfram. Guldet er udfældet fra varme fluider (250-300 °C) i en bevægelseszone i skorpen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki