Holocæn. Arkæologisk-geologisk tidstavle over Holocæn, der bygger på de seneste internationale resultater og publiceredes juni 1997. Kalenderaldrene for Postglacialtid er omregnet fra kulstof 14-aldre. Dette er ikke muligt for Senglacialtid, hvorfor disse er beregnet ud fra bl.a. iskernekronologi.

.

Holocæn er en geologisk betegnelse for det 11.500 år lange tidsrum i Kvartær, der strækker sig fra sidste istids afslutning til nutid. Holocæn underinddeles på grundlag af tydelige ændringer i klima og vegetation.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Holocæn kommer af græsk holos 'hel' og kainos 'ny', dvs. 'den helt nye tid'.

I begyndelsen af Holocæn var klimaet i Danmark mildt, og en åben urte- og buskvegetation afløstes af træbevoksninger, først med birk og fyr, senere med hassel og mere varmekrævende træarter. Efterhånden indvandrede nye arter. Den fremherskende skovtype midt i Holocæn domineredes af småbladet lind. Sommertemperaturen var mindst to grader varmere end i dag, og europæisk sumpskildpadde, brun bjørn og krøltoppet pelikan levede her. Befolkningen var jægere og fiskere.

Midt i Atlantisk tid steg verdenshavene ca. 25 m til omtrent nuværende niveau. I Danmark kendes stigningen som litorina-transgressionen, hvor havet trængte langt ind i ådale og oversvømmede lavtliggende, kystnære områder. Herefter har der kun været små ændringer af havniveauet. Omkring 3900 f.Kr. blev landbrug introduceret, og skov blev ryddet for at give plads til agre og græsarealer. I de seneste 2000-3000 år er klimaet blevet koldere og fugtigere, men med tydelige udsving. 1200-t. var således en varm periode, mens 1600-t. har været et af de koldeste århundreder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig