Uraliderne

Uraliderne, bjergkædesystem (orogen) dannet ved tektonisk sammensvejsning af Europa og Asien under den hercyniske samling af superkontinentet Pangæa. Uraliderne indtager i flere henseender en særstilling blandt de hercyniske orogener. Der optræder store ofiolitkomplekser og basiske og ultrabasiske intrusioner; der er ikke indtruffet orogent kollaps eller kraftig senorogen hævning og erosion, og jordskorpen er stadig fortykket (50-65 km).

Den tektoniske udvikling indledtes for ca. 400 mio. år siden i det før-uraliske ocean, hvor oceanbunden ud for Den Østeuropæiske Platform blev ført ned i en østhældende subduktionszone. Herover udvikledes et øbue-orogen, som senere kolliderede med platformen. Den magmatiske bue blev opskudt som et hele, mens blåskifer, eclogit og legemer af sønderrevne bjergartsfragmenter (mélange) blev fragtet langt ind over platformen, hvor dæklag, materiale fra subduktionszonen og sokkelbjergarter blev presset op i et marginalt folde- og overskydningsbælte. Længere inde på platformen udvikledes et bassin opfyldt af permiske og tidlig triasiske aflejringer.

Ved øbuens kollision med platformen skiftede subduktionen til en vesthældende zone længere ude i oceanet. Her blev østfra tilført skorpeenheder samlet til et collage-orogen gennemsat af granit, som kolliderede med Sibiriens og Kasakhstans kontinent- og øbueskorpe. Ved foldningens afslutning for ca. 240 mio. år siden dannede Uraliderne et 200-400 km bredt system af lave bjerge. Den nuværende bjergkæde, Ural, er opstået ved senere hævning af orogenets vestlige og centrale del.