Diluvium, fossilholdige og lagdelte aflejringer, som man siden 1600-t. antog var afsat af vældige vandfloder, især den bibelske syndflod (diluvium). Senere indsnævredes diluvium til at omfatte aflejringer af den type, man i Danmark i 1800-t. kaldte Rullestensformationen. Omkring 1840 erkendtes det, at sådanne aflejringer skyldtes isens virke, og navnet kom til at omfatte istidsaflejringer i al almindelighed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diluvium er latin og betyder 'oversvømmelse', af diluviare 'oversvømme', af di- og afledn. af luere 'afvaske'.

I moderne fagsprog er diluviale sedimenter vandaflejrede sedimenter fra istiderne, fx diluvialsand (smeltevandssand) eller diluvialler (smeltevandsler). Se også alluvium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig