Kvanefjeld

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kvanefjeld. Efterforskningsboring på Kvanefjeldplateauet med fjeldet Ilimmaasaq (870 m) i baggrunden, Narsaq Bræ i midten og fjeldet Nakkaalaaq (1334 m) bagest th.

Kvanefjeld, fjeldplateau 8 km NØ for Narsaq i Sydgrønland. Det 2,5 km2 store plateau ligger 500-670  m.o.h. og er den nordligste del af Ilímaussaq-komplekset, en stor sammensat intrusion med exceptionelt højt indhold af mange sjældne grundstoffer, bl.a. uran, thorium, zirconium, niobium, yttrium, zink, tin, lithium, beryllium og de sjældne jordarter samt flygtige grundstoffer som klor og fluor. På Kvanefjeldplateauet er de intrusive bjergarter lujavritter i kontakt med intrusionens tag af vulkanske bjergarter. Disse lujavritiske nefelinsyenitter har meget høje indhold af sjældne grundstoffer, ligesom de overliggende lavabjergarter er blevet imprægneret med sjældne grundstoffer. Indholdet skyldes, at lujavritmagmaets sjældne grundstoffer har dannet komplekse ioner med især fluor og er opsamlet i den øverste del af magmaet under de uigennemtrængelige vulkanske bjergarter. Uranforekomsten opbygges af lujavritterne og de mineraliserede vulkanske bjergarter.

Forekomsten blev fundet i 1956 og er siden blevet geologisk kortlagt og opmålt først med geigertællere, senere med højt udviklede gammaspektrometre. Der har været gennemført flere boreprogrammer, og der er boret i alt 70 huller; den samlede borekernelængde er 11 km. Borehuller og -kerner er blevet undersøgt med sofistikerede metoder, og man har konstateret, at Kvanefjeld indeholder mindst 27.000 t uran i malm med et gennemsnitsindhold af uran på 340 g/t og med en cutoff-grad på 250 g/t; det svarer til ca. 60 Mt malm.

Kvanefjeldplateauet og Ilímaussaq-komplekset i det hele taget repræsenterer en betydelig fremtidig resurse ikke blot af uran, men også af de mange sjældne grundstoffer, som findes i høje koncentrationer i dette enestående geologiske område.

Udvinding af uran

Fra Kvanefjeld i Sydgrønland udvindes uran af lujavrit. Disse alkaline bjergarters uran kan ikke udludes med svovlsyre, således som det gøres i næsten alle andre uranforekomster. Det har derfor været nødvendigt at udvikle nye ekstraktionsmetoder, et udviklingsarbejde udført på Risø. Til det formål blev der i 1962 udtaget 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 1979-81 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen. Man forsøgte først med ristning af malmen i en atmosfære af svovltrioxid ved 700 °C, hvilket imidlertid kun gav et udbytte på 40-70% af uranindholdet. Der blev derefter udviklet en metode baseret på højtryks-carbonatudludning af malmen ved 260 °C og et tryk på 120 bar. Denne metodes uranudbytte blev på 70-80%, hvilket var acceptabelt. De omfattende undersøgelser blev imidlertid afsluttet i 1983, idet der på det tidspunkt dels forelå en politisk beslutning om ikke at indføre kernekraft i Danmark, dels var en overproduktion af uran fra rigere malme mange steder på Jorden.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kvanefjeld. Efterforskningsboring på Kvanefjeldplateauet med fjeldet Ilimmaasaq (870 m) i baggrunden, Narsaq Bræ i midten og fjeldet Nakkaalaaq (1334 m) bagest th.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/03/2009
Ekspert
AGar
Oprindelig forfatter
HeSø
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki