radiometrisk datering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• rubidium-strontium-datering
• biostratigrafi
• palæomagnetisme

Fundet ved søgning på radiometrisk datering
Til forsiden

radiometrisk datering, naturvidenskabelig metode til bestemmelse af alder på mineraler, bjergarter samt arkæologiske fund. Radiometrisk datering af bjergarter og mineraler bygger på, at radioaktive isotoper henfalder til andre isotoper, fx rubidium-87 til strontium-87. Mængden af den radioaktive isotop (moderisotopen) og dens henfaldsisotop (datterisotopen) bestemmes, og vha. forholdet mellem disse to isotoper og halveringstiden er det muligt at beregne alderen på en geologisk hændelse, fx en bjergarts dannelsestidspunkt, eller et arkæologisk fund.

En forudsætning for metodens anvendelse er, at det undersøgte materiale ikke har udvekslet hverken moder- eller datterisotoper med omgivelserne efter dannelsestidspunktet. Mængden og hyppigheden af isotoper kan bestemmes på massespektrometre med stor nøjagtighed, hvilket gør det muligt at anvende isotopsystemer med meget lang halveringstid. Rækkevidden af en metode afhænger af halveringstiden samt af, hvor sjældent stoffet er i naturen. De radiometriske metoder spænder således i tid fra i dag og tilbage til Jordens ældste aflejringer. En vigtig radiometrisk metode er kulstof 14-datering, der rækker ca. 50.000 år bagud i tiden; andre radiometriske metoder er enerådende i de fossilfrie prækambriske bjergarter. Se også isotopgeologi.

Radioaktive isotoper
radioaktive isotoper halveringstid (Ã¥r) effektivt dateringsinterval (Ã¥r)
moder datter
rubidium-87  strontium-87  48,8 mia.  10 mio.-4,6 mia.
samarium-147  neodymium-143  106,0 mia.  
thorium-232  bly-208  14,0 mia. 10 mio.-4,6 mia.
uran-238  bly-206 4,5 mia. 10 mio.-4,6 mia.
kalium-40  argon-40/calcium-40  1,3 mia. 100.000-4,6 mia.
uran-235 bly-207 0,7 mia.  
kulstof-14  kvælstof-14  5730 nutid-50.000

 


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/10/2009
Lawa
27/04/2009
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
SPed
01/02/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki