Amfibolgruppen. Mikrofotografi af tyndslib af en fonolitisk lavabjergart fra Sanadoire i Auvergne. Nederst ses to prismatiske krystaller af en brun amfibol og til venstre for disse et tværsnit af en amfibolkrystal. Disse krystaller er omgivet af sorte rande, der består af en sammenvoksning af pyroxen og magnetit, mens de grønne krystaller af pyroxen øverst i billedet er uden rande. Denne forskel skyldes, at pyroxen er et stabilt mineral ved det lave tryk, som lava størkner under. Amfiboler derimod indeholder de flygtige stoffer vand og fluor og kan kun dannes under høje tryk. Amfibolkrystallerne er derfor dannet dybt nede i jorden og nedbrydes fra overfladen af kornene, når de bringes til jordoverfladen i et vulkanudbrud.

.

Amfibolgruppen.

.

Amfibolgruppen er en gruppe af silikatmineraler, der har stor udbredelse i magmabjergarter og metamorfe bjergarter. Navnet blev givet i 1801 af den franske mineralog René Just Haüy for at beskrive den dengang uoverskueligt store variation i udseende og kemisk sammensætning, som gruppen viste.

Faktaboks

Etymologi
Ordet amfibol kommer af græsk amfibolos 'tvetydig, uvis'.

Amfibolgruppen er kemisk meget bredt sammensat, hvilket fremgår af gruppens generelle formel: A0-1B2C5T8O22(OH,O,F,Cl)2, hvor A kan være Na eller K, B kan være Na, Li, Ca, Mn, Fe2+ eller Mg, C kan være Mg, Fe3+, Mn, Al eller Ti og T kan være Si eller Al.

De fleste amfiboler krystalliserer monoklint, men amfiboler, der mangler calcium i B-positionen, og som er rige på magnesium og jern, kan krystallisere både monoklint og orthorombisk. Anthofyllit er fx orthorombisk, kaldet en orthoamfibol, og cummingtonit med næsten samme kemiske sammensætning er monoklin, kaldet en klinoamfibol.

Inddeling af amfiboler

Amfibolerne inddeles i fire grupper på grundlag af de dominerende kationer i formlens B-position:

Mg-Fe-Mn-amfibolerne

Mg-Fe-Mn-amfibolerne, fx anthophyllit og cummingtonit, findes udelukkende i metamorfe bjergarter, fx metamorfoserede ultramafiske magmabjergarter og metamorfoserede sedimentære jernmalme.

Ca-amfibolerne

Ca-amfibolerne findes såvel i magmabjergarter som i metamorfe bjergarter og er fx udbredt i granit, granodiorit og syenit. De er ofte dannet sent under magmaers størkning, ofte ved nedbrydning af pyroxen pga. et stigende vandindhold i restsmelten. Indholdet af amfiboler i metamorfe bjergarter ændrer sig med metamorfosegraden. Ved lav metamorfosegrad dannes tremolit-actinolit i grønskifre, ved højere grad forskellige former for hornblende i bl.a. bjergarten amfibolit.

Na-Ca-amfibolerne

Na-Ca-amfibolerne findes i såvel magma- som metamorfe bjergarter.

Alkaliamfibolerne

Alkaliamfibolerne findes sammen med alkalipyroxener i peralkaline granitter, syenitter, nefelinsyenitter og gnejser. Et eksempel er arfvedsonit, der findes i agpaitiske nefelinsyenitter. Glaukofan findes i bjergarter metamorfoseret ved høje tryk og temperaturer.

Liste over de vigtigste amfiboler

De vigtigste amfibolmineraler og fordelingen af kationer på A, B, C og T-positionerne i den generelle formel: A 0-1 B 2 C 5 T 8 O 22 (OH, O, F, Cl) 2
A B C T
Mg-Fe-Mn-amfiboler
anthophyllit (Mg, Fe)2 (Mg, Fe)5 Si8
gedrit (Mg, Fe)2 (Mg, Fe)3Al2 Si6Al2
cummingtonit (Mg, Fe)2 (Mg, Fe)5 Si8
Ca-amfiboler
tremolit-actinolit Ca2 (Mg, Fe)5 Si8
hornblende Ca2 (Mg, Fe)4Al Si7Al
edenit Na Ca2 (Mg, Fe)5 Si7Al
pargasit Na Ca2 (Mg, Fe)4Al Si6Al2
kaersutit Na, K Ca2 (Mg, Fe)4Ti Si6Al2
Na-Ca-amfiboler
richterit Na CaNa (Mg, Fe)5 Si8
Na-amfiboler
arfvedsonit Na Na2 (Fe2+)4Fe3+ Si8
riebeckit Na2 (Fe2+)3(Fe3+)2 Si8
glaukofan Na2 Mg3Al2 Si8

Fælles for alle amfiboler er, at de danner prismatiske til nåleformede krystaller, evt. udviklet som asbest. De har alle god spaltelighed efter to retninger, der danner vinkler på 56° og 124° med hinanden. Hårdheden er 5-6 og massefylden varierer fra 2,9 til 3,6 g/cm3, idet de jernrige amfiboler har de højeste massefylder. Farven varierer fra farveløs og hvid til brun, grøn, blå og sort. De magnesiumrige er dem med de svageste farver, og de jern- og manganrige har de kraftigste farver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig