Brudbjerg, bjerg, der er presset op som en såkaldt horst langs forkastninger forårsaget af de spændinger, der opstår i lithosfærepladerne, når et kontinent kolliderer med et andet. Eksempler er Erzgebirge, Harzen og de skånske horste, bl.a. Kullen.