Granatgruppen er en mineralgruppe, der er vidt udbredt i metamorfoserede bjergarter, og som bl.a. også findes i tungsand: de røde korn i det sorte sand langs kysterne.

Granatmineraler har mange farver: rød, brunrød, grøn, sort m.m.. De har glasglans og er uden spaltelighed. Hårdheden er 6-7,5, massefylden 3,6-4,3 g/cm3. Det er nesosilikater, dvs. at krystalstrukturens (SiO4)-tetraedre ikke deler hjørner, men er bundet sammen af metalioner. Mineralerne krystalliserer kubisk, ofte i rombedodekaedre, ikositetraedre og hexakisoktaedre; krystallerne er ofte mere eller mindre kuglelignende.

Mineralerne har den generelle formel: X3Y2(SiO4)3, hvor X = Mg, Fe2+, Mn eller Ca, og hvor Y = Al, Fe3+ eller Cr3+. Der er udstrakt blandbarhed mellem de forskellige granater, men hovedsagelig inden for to serier: pyralspit (pyrop, almandin, spessartin), dvs. granater med X-positionen besat med hhv. Mg, Fe2+ og Mn; og ugrandit (uvarovit, grossular, andradit), hvor X-positionen har Ca.

Pyroprige granater findes i bjergarter som eclogit, granulit og peridotit, der er dannet ved høje tryk og temperaturer. Også kimberlit indeholder pyroprig granat, der anvendes som ledemineral i eftersøgningen af diamantførende kimberlit. Almandin er den dominerende granatkomponent i regionalmetamorfoserede bjergarter, grossular og andradit findes hovedsagelig i kontaktmetamorfoserede carbonatbjergarter, og en titaniumholdig andradit, melanit, findes i magmabjergarter. Nogle varianter anvendes som smykkesten (se nedenfor), men granater bruges også som slibemiddel i fx sandpapir.

Granatgruppen
vigtigste mineraler – alle krystalliserer kubisk; hårdheden varierer mellem 6 og 7,5
navn formel massefylde g/cm3 farve
pyrop Mg3Al2(SiO4)3 3,6 dybrød
almandin Fe3Al2(SiO4)3 4,3 brunrød
spessartin Mn3Al2(SiO4)3 4,2 rødbrun
grossular Ca3Al2(SiO4)3 3,6 hvid, grøn
andradit Ca3Fe2(SiO4)3 3,9 grøn, sort
melanit (Ca,Na)3(Fe,Ti)2(SiO4)3 4,1 sort
uvarovit Ca3Cr2(SiO4)3 3,8 grøn

Smykkestenen granat

Alle granater anvendes som smykkesten, når de er gennemsigtige. Pyrop (bøhmisk granat), almandin og rhodolit (blanding af pyrop og almandin) er røde og meget anvendt i smykker. De dyreste granater er imidlertid ikke røde; mest kostbar er en kraftig grøn vanadiumholdig varietet af grossular fra Kenya, tsavorit (tsavolit), der først blev markedsført som smykkesten i 1974. Hessonit eller kanelsten er en rød- til gulbrun varietet af grossular og fås fra Sri Lanka.

Andradit kan være grøn, sort eller brun, mens varieteten melanit er sort. Det diamantlignende demantoid er en stærkt grøn eller gulgrøn varietet af andradit, der overvejende fås fra Ural og Namibia. Herfra stammer også det smaragdgrønne, chromholdige uvarovit.

Granat optræder utallige steder i Grønland, næsten altid som uigennemsigtige røde og rødbrune korn. Ofte er der veludviklede krystaller i centimeterstørrelse, f.eks. i glimmerskifer ved Ravns Storø. Selvom nogle granatkrystaller her er semitransparente, er det de rå krystaller der indbyder til at anvendes til fremstilling af smykker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig