Heulandit, (efter den britiske mineralsamler H. Heuland, 1777-1856, og -it), hvidt eller svagtfarvet zeolitmineral. Massefylden er 2,2 g/cm3, hårdheden 31/2-4. Mineralet krystalliserer monoklint; formlen er (Na,Ca)2-3Al3(Al,Si)2Si13O36∙12H2O. Heulandit findes i porerum i basaltiske bjergarter sammen med calcit, grønjord og andre zeolitter. Almindeligt mineral på Færøerne og i Island.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.