Malakit, (af gr. malache, moloche 'katost', pga. katostens grønne blade, og -it), ir, irgrønt mineral med silkeglans eller mat glasglans. Det krystalliserer monoklint, har hårdheden 5, massefylden 5 g/cm3 og sammensætningen Cu2CO3(OH)2. Mineralet findes som strålede og tætte aggregater, som skorper og som drypsten. Malakit dannes ved jordoverfladen (supergen oprindelse) og findes i de oxiderede dele af kobberforekomster sammen med andre sekundære kobbermineraler som fx azurit og chalcocit (kobberglans). Malakit anvendes både som kobbermalm og som smykke- og prydsten.

Pulveriseret malakit har været brugt i sminke siden oldtiden og som pigment i kunstnerfarve indtil 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig