Pyroxener. Pyroxener er ligesom amfibolgruppen kædesilikater, dvs. at hvert SiO4-tetraeder i krystalstrukturen er bundet sammen med to nabotetraedre ved hjælp af fælles oxygenioner, således at de danner enkeltkæder i modsætning til amfibolerne, hvis struktur opbygges af dobbeltkæder. Kæderne er bundet sammen af metalioner, især af natrium, calcium, magnesium og jern. Indeholder pyroxenen store ioner som Na+ og Ca2+, bliver krystalsymmetrien monoklin, indeholder den kun mindre ioner som Mg2+ og Fe2+, er symmetrien orthorombisk eller monoklin.

.

Pyroxener, pyroxengruppen, gruppe af hvide, grønne, brune eller sorte mineraler. Den udgør den vigtigste gruppe af mørke (mafiske) bjergartsdannende mineraler, som har stor udbredelse i magmabjergarter og metamorfoserede bjergarter. Pyroxener findes som prismatiske til nåleformede krystaller. De har god spaltelighed efter to planer, der ligger parallelt med krystallernes længdeakser og danner vinkler på 87° og 93° med hinanden. Hårdheden er 5-6, og massefylden 3,1-3,9 g/cm3. Pyroxeners kemiske sammensætning og krystaludvikling udviser store ligheder med amfibolgruppens. En vigtig forskel er, at pyroxener ikke indeholder hydroxylgrupper i krystalstrukturen. Den generelle kemiske formel er ABZ2O6, hvor A er Ca, Na, Mg, Fe2+, Mn2+ eller Li, B er Mg, Fe2+, Mn2+, Fe3+, Al, Cr eller Ti, og Z er Si eller Al. Ligesom hos amfibolerne findes der orthorombiske og monokline former, såkaldte ortho- og clinopyroxener.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pyroxener kommer af pyro- og græsk xenos 'fremmed', fordi pyroxenkrystaller i lavaer tidligere blev opfattet som fremmedlegemer.

Der er beskrevet et meget stort antal pyroxenmineraler, og Den Internationale Mineralogiske Association har på grundlag af den kemiske sammensætning foreslået et forenklet system, der opdeles i følgende grupper: Magnesium-jern-pyroxener, fx orthopyroxenerne enstatit og ferrosilit og clinopyroxenen pigeonit. De to førstnævnte danner blandingskrystaller; således kaldes magnesiumrige blandinger bronzit, og blandinger med større indhold af jern kaldes hypersthen. Disse mineraler findes i ultramafiske bjergarter som lherzolit og harzburgit, i tholeiitiske basalter og norit samt i metamorfoserede bjergarter dannet under granulitfacies og ved højtemperatur-kontaktmetamorfose. Pigeonit kan kemisk opfattes som en blanding af orthopyroxen og diopsid-hedenbergit. Det er stabilt ved høje temperaturer og findes fx i andesit, basalt og gabbro, men afblandes til orthopyroxen og clinopyroxen ved lavere temperaturer.

De følgende grupper er clinopyroxener: Calcium-pyroxener er fx diopsid-hedenbergit og augit, der har stor udbredelse i magmabjergarter som basalt og gabbro. Diopsid findes også i kontakt- og regionalmetamorfoserede kalkaflejringer. Gruppen calcium-natrium-pyroxener omfatter fx omphacit, der er en blanding af augit og jadeit og findes i bjergarten eclogit, og ægirinaugit, en blanding af augit og ægirin, som findes i fx nefelinsyenit. Natrium-pyroxener er fx jadeit, der findes i bjergarter, der er metamorfoseret ved høje tryk og lave temperaturer (blåskiferfacies), og ægirin, der findes i peralkaline magmabjergarter som fx agpaitiske nefelinsyenitter. Til lithium-pyroxenerne hører bl.a. spodumen, der især findes i granitpegmatitter, ofte som store krystaller, der kan blive mere end 10 m lange. Farvede varieteter er smykkestenene hiddenit og kunzit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig