Rutil, (af lat. rutilus 'rødgylden'), vigtigt titanmineral, der er rødt, rødligbrunt eller sort med metalagtig diamantglans. Det har sammensætningen TiO2, krystalliserer tetragonalt, har massefylden 4,3 g/cm3 og hårdheden 6-61/2. Det danner ofte nåleformede krystaller, der kan være indesluttet i andre mineraler som fx kvarts. Rutil findes i mange typer af magmabjergarter og metamorfe bjergarter som et accessorisk mineral, dvs. et mineral, der her findes i små mængder. Det er forvitringsbestandigt og tungt og koncentreres derfor i tungsand, hvoraf det udvindes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.