Talk. Åbent brud i en talkforekomst ved Nuunanlahti i det østlige Finland. Talk er så blødt, at brydning foregår, ved at man saver materialet ud i store blokke.

.

Talk, hvidligt- til sølvskinnende, gråligt eller grønligt mineral. Det definerer den blødeste ende af Mohs' hårdhedsskala (hårdhed 1), og massefylden er 2,7-2,9 g/cm3. Mineralet krystalliserer triklint og har den kemiske sammensætning Mg3Si4O10(OH)2.

Faktaboks

Etymologi
Ordet talk kommer via tysk fra spansk talco, af arabisk talq.

Talk dannes bl.a. ved omdannelse af magnesiumsilikater og findes især i metamorfoserede bjergarter som fx fedtsten. Det anvendes som isoleringsmateriale, i kosmetik, maling og papir. Talkforekomster findes bl.a. i Californien, Texas, Belgien, Italien, Japan og Grønland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig