mineraler

© Ole Johnsen

Mineraler. Øverst gule, orthorombiske krystaller af mineralet svovl omgivet af hvide, trigonale calcitkrystaller; Sicilien, Italien. Den centrale svovlkrystal er 1,5 cm høj. Herunder hvide, monokline krystaller af mineralet kryolit; Ivittuut, Grønland. Kantlængden på den største krystal er 2,5 cm. Der er kun fundet to kryolitkrystaller i denne størrelse; begge findes på Geologisk Museum, København.

mineraler, (af mlat. minerale, neutrum af mineralis, af minera 'grube, mineral', beslægtet med da. mine), i videnskabelig forstand naturligt forekommende faste stoffer, der har en veldefineret kemisk sammensætning, og hvis kemiske bestanddele er ordnet regelmæssigt i en krystalstruktur. Kemiske, faste stoffer fremstillet i et laboratorium eller en fabrik, fx syntetiske smykkesten, er ikke mineraler. Denne definition må dog tages med nogle forbehold, hvoraf de vigtigste er, at amorfe, naturligt forekommende stoffer som opal og rav og et flydende stof som metallisk kviksølv ofte medregnes til mineralerne; de kan også udskilles som en særlig gruppe, mineraloider.

Begrebet mineralriget anvendes om den uorganiske natur som modstykke til den levende, der oftest inddeles i dyre- og planteriget.

De fleste materialer, fx metallerne, er fremstillet ud fra mineraler. Desuden frigør mineraler ved forvitring nogle af de næringsstoffer, som er betingelsen for liv: Fosfor kommer fx fra apatit, kalium fra feldspat og glimmer. Hydroxylapatit er en vigtig bestanddel af vore knogler, og muslingeskaller opbygges af aragonit. Der kendes i 1998 ca. 3500 forskellige mineraler, men kun ca. 200 har geologisk, biologisk eller teknologisk betydning.