vældmose

Vældmose er en mose dannet, hvor grundvand siver frem i jordoverfladen. Det sker normalt ved foden af en bakke, eller hvor der findes et underliggende, vandstandsende lag, fx et lerlag. Udsivningen er normalt lokaliseret til et lille område med kildevæld, og for det meste er der tørv til stede, men vandstrømme kan have fjernet tørven. Vandet i en vældsmose er koldere end i andre mosetyper, og temperaturen er ret konstant året igennem. Det begunstiger en række planter og insekter, der ellers findes i koldere egne.

Plantevæksten, der er domineret af mosser, afhænger bl.a. af vandets kalk- og næringsindhold. Er indholdet af kalk lavt, vokser der ofte mange tørvemosser, er det højt, findes andre bladmosser som fx Paludella squarrosa og Aulacomnium palustre. Andre karakterplanter er arter af star og siv, fx gul star og butblomstret siv, foruden orkidéer som majgøgeurt, pukkellæbe og kødfarvet gøgeurt, samt vibefedt, bukkeblad og gul stenbræk.

I løvskovens slugter kan vældene skabe askevældmoser. Her beskytter de høje asketræer, der tillader det meste sollys at passere, en frodig underskov med flere etager, øverst fx benved og rødel, herunder mjødurt, engnellikerod og ægbladet fliglæbe, nederst milturt og læbeløs.