kalk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kalk, fællesbetegnelse for al uorganisk og organisk udfældet calciumcarbonat (CaCO3). Kalk omfatter både kildekalk og kedelsten, der begge er af uorganisk oprindelse, men anvendes ofte som synonym for de almindelige danske kalkbjergarter, fx kridt, bryozokalk, koralkalk, der alle er af organisk oprindelse. Kalk består hovedsagelig af mineralerne calcit eller aragonit og er et af de væsentligste råstoffer i den danske undergrund med en årlig produktion på ca. 3 mio. t. Ca. 1/3 anvendes som landbrugskalk, 1/3 til cement og ca. 1/3 til andre formål (mørtel, fyld i papir).

Kalksten

Kalk. I blotninger på overfladen kan kalkstensstrukturer og bestanddele være vanskelige at bestemme, men disse ses tydeligt, når den slebne bjergart benyttes som gulv- og vægbeklædning eller som facadesten på bygninger. Orthoceratitkalk: kalkmuddersten med mange uregelmæssige gravegange samt gennemskårne tragtformede beboelseskamre for blæksprutter (orthoceratitter) afsat i et åbent, marint lavenergimiljø. Længden på den vandrette orthoceratit er 15 cm. Skalgruskalk næsten udelukkende bestående af fragmenter af søliljer. Aflejringen er afsat i et lavvandet marint højenergimiljø. De største fragmenter er 3-5 cm. Revkalk hovedsagelig dannet af forskellige typer koraller, stromatoporider og søliljer. Fugen på billedet er 1 cm. Kalksten med onkoider: lys kalkmuddersten med algeboller (onkoider) aflejret i et lavenergimiljø samt rød, lerholdig, nodulær kalkmuddersten med gennemskåret ammonitskal. Den lyse kalksten brydes af uregelmæssige eller savtakkede trykopløsningshorisonter (stylolitter). Den vandrette fuge mellem de lyse kalksten er 3 mm, onkoiderne i gennemsnit 8 mm i diameter. Travertin: kemisk udfældet kalksten aflejret omkring varme kilder i et vulkansk område. Højden på billedet er 17 cm.

Kalksten (limsten) er en bjergart, der består af mere end 75% carbonatmineraler, hovedsagelig calcit og aragonit. Andre mineraler som fx dolomit og siderit kan forekomme i mindre mængder sammen med fx flint, sand og ler. Kalksten udgør ca. 10% af alle sedimentære aflejringer og kendes fra indtil 2700 mio. år gamle bjergarter.

Ordet kalk kommer af lat. calx 'kalk', gen. calcis.

Både calcit og aragonit findes i nutidige kalkaflejringer; aragonit er imidlertid ustabilt og opløses eller omdannes til calcit og findes derfor ikke i ældre kalksten. Carbonater kan rekrystallisere under diagenese eller metamorfose, hvorved bjergartens oprindelige karaktertræk kan udviskes, som det er tilfældet i dolomit og marmor.

Kalksten består af tre hovedkomponenter: carbonatkorn (fx skaldele, ooider og peloider), kalkslam (micrit) og carbonatcement. Kalksten varierer meget i både tekstur og farve, afhængigt af skalindhold, kornstørrelse og -type samt urenheder. De er oftest lyse, men selv et lavt indhold af jernforbindelser eller organisk materiale kan farve dem røde, grønne, blå eller næsten sorte.

Kalksten kan enten være biogene (organiske) eller kemisk udfældede og findes både i marine miljøer og i ferskvandsmiljøer. De fleste kalksten er aflejrede på lavt vand (under 15 m) i subtropisk eller tropisk klima, hvor temperatur, lysforhold og næringstilførsel er mest gunstige for kalkproducerende organismer, men de kan også dannes i koldt vand i tempereret klima. Ofte er de dannet ved vækst på stedet som fx i skalbanker og rev (koralkalk og bryozokalk) eller ved, at carbonatholdigt sediment bliver indfanget og bundet af algemåtter (stromatolitter). Kalk kan også aflejres på dybt vand, dvs. 4000-5000 m afhængigt af kompensationsdybden, enten ved omlejring af turbiditstrømme eller ved, at kalkskallede pelagiske organismer, der lever svævende i de øvre vandmasser, fx kalkalger, synker til bunds. Under specielle omstændigheder kan kalksten også dannes som den vulkanske bjergart carbonatit.

Biogene kalksten indeholder oftest skalfragmenter af kalkproducerende organismer. De organismer, der hovedsageligt bidrager med materiale, er koraller, bryozoer, snegle, muslinger, søpindsvin, søliljer, brachiopoder, coccolitter (alger) og foraminiferer. Sammensætningen afspejler miljøforhold under sedimentationen, fx vanddybde, temperatur og salinitet.

Kemisk udfældede kalksten inddeles i tre hovedtyper: kalksten dannet ved inddampning af sø- eller havvand (evaporitter), oolitiske eller pisolitiske kalksten samt travertin, der bl.a. omfatter caliche, kildekalk (frådsten), drypsten og kalkaflejringer omkring varme kilder i vulkanske områder.

Kysten ved Bulbjerg med den 47 m høje klint. Foto fra 2004.

Kysten ved Bulbjerg med den 47 m høje klint. Foto fra 2004.

Kalksten er økonomisk betydningsfuld som råstof (kalk og bygningssten) og som reservoirbjergart for grundvand, olie og gas. Omtrent 50% af al olie og gas i verden produceres fra kalksten; i den danske del af Nordsøen kommer langt den største del af produktionen fra kalkfelter (1997). Betydelige forekomster af malm som fx bly og zink er også bundet til kalksten.

Kalksten fra Kridt og Tidlig Tertiær (120-60 mio. år før nu) er et af den danske undergrunds mest markante landskabselementer og findes bl.a. blottet ved Bulbjerg i Thy og i klinterne på Møn og Stevns samt i store, åbne brud ved Aalborg og Fakse. Kalksten fra Mellem Kambrium og Tidlig Ordovicium (540-480 mio. år før nu) findes blottet på Bornholm. Tykke kalkaflejringer fra Perm (ca. 250 mio. år gamle) findes ligeledes i den danske undergrund.

Læs også om anvendelse af kalk og om kalkovne.

Læs også om kalk i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kalk. I blotninger på overfladen kan kalkstensstrukturer og bestanddele være vanskelige at bestemme, men disse ses tydeligt, når den slebne bjergart benyttes som gulv- og vægbeklædning eller som facadesten på bygninger. Orthoceratitkalk: kalkmuddersten med mange uregelmæssige gravegange samt gennemskårne tragtformede beboelseskamre for blæksprutter (orthoceratitter) afsat i et åbent, marint lavenergimiljø. Længden på den vandrette orthoceratit er 15 cm. Skalgruskalk næsten udelukkende bestående af fragmenter af søliljer. Aflejringen er afsat i et lavvandet marint højenergimiljø. De største fragmenter er 3-5 cm. Revkalk hovedsagelig dannet af forskellige typer koraller, stromatoporider og søliljer. Fugen på billedet er 1 cm. Kalksten med onkoider: lys kalkmuddersten med algeboller (onkoider) aflejret i et lavenergimiljø samt rød, lerholdig, nodulær kalkmuddersten med gennemskåret ammonitskal. Den lyse kalksten brydes af uregelmæssige eller savtakkede trykopløsningshorisonter (stylolitter). Den vandrette fuge mellem de lyse kalksten er 3 mm, onkoiderne i gennemsnit 8 mm i diameter. Travertin: kemisk udfældet kalksten aflejret omkring varme kilder i et vulkansk område. Højden på billedet er 17 cm.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+382823.801.svg (1360.23 kB)

Kalk. I blotninger på overfladen kan kalkstensstrukturer og bestanddele være vanskelige at bestemme, men disse ses tydeligt, når den slebne bjergart benyttes som gulv- og vægbeklædning eller som facadesten på bygninger. Orthoceratitkalk: kalkmuddersten med mange uregelmæssige gravegange samt gennemskårne tragtformede beboelseskamre for blæksprutter (orthoceratitter) afsat i et åbent, marint lavenergimiljø. Længden på den vandrette orthoceratit er 15 cm. Skalgruskalk næsten udelukkende bestående af fragmenter af søliljer. Aflejringen er afsat i et lavvandet marint højenergimiljø. De største fragmenter er 3-5 cm. Revkalk hovedsagelig dannet af forskellige typer koraller, stromatoporider og søliljer. Fugen på billedet er 1 cm. Kalksten med onkoider: lys kalkmuddersten med algeboller (onkoider) aflejret i et lavenergimiljø samt rød, lerholdig, nodulær kalkmuddersten med gennemskåret ammonitskal. Den lyse kalksten brydes af uregelmæssige eller savtakkede trykopløsningshorisonter (stylolitter). Den vandrette fuge mellem de lyse kalksten er 3 mm, onkoiderne i gennemsnit 8 mm i diameter. Travertin: kemisk udfældet kalksten aflejret omkring varme kilder i et vulkansk område. Højden på billedet er 17 cm.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/12/2011
Oprindelig forfatter
MSoe
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki