Lakustrine sedimenter, limniske sedimenter, søsedimenter, aflejringer dannet i søtyper, der spænder fra dybe, permanente ferskvandssøer til lavvandede, kortvarige (efemeriske) saltsøer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lakustrin er afledt af latin lacus 'sø'.

Fortidige lakustrine sedimenter omfatter bl.a. sand- og lersten, olieskifre, kalksten og saltaflejringer. De indeholder mange sjældne fossiler, bl.a. er skeletdele af et af verdens ældste pattedyr, Haramiyavia clemmenseni, fundet i østgrønlandske søsedimenter fra Sen Trias (ca. 210 mio. år før nu).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig