• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hot spot

Oprindelig forfatter HFri Seneste forfatter Redaktionen

Fordelingen af hot spots, der er aktive eller har været det inden for de seneste 10 mio. år (øverst). På den skematiske tegning (nederst) vises, hvordan vulkanøer dannes ved Hawaii (2) og føres bort mod nordvest med lithosfærepladen. De udvikles efterhånden til atoller og senere til undersøiske bjerge, seamounts, og udgør Emperor Seamount-kæden. De ældste seamounts underskydes ved subduktion sammen med Stillehavspladen ved Aleutergraven (1).

Fordelingen af hot spots, der er aktive eller har været det inden for de seneste 10 mio. år (øverst). På den skematiske tegning (nederst) vises, hvordan vulkanøer dannes ved Hawaii (2) og føres bort mod nordvest med lithosfærepladen. De udvikles efterhånden til atoller og senere til undersøiske bjerge, seamounts, og udgør Emperor Seamount-kæden. De ældste seamounts underskydes ved subduktion sammen med Stillehavspladen ved Aleutergraven (1).

hot spot, geologisk betegnelse for et område, hvor en konvektionsstrøm i Jordens kappemateriale forårsager vulkanisme. Inden for et begrænset område stiger varmt materiale fra den nedre del af kappen op mod lithosfæren. Her er trykket lavere, og der sker en delvis opsmeltning. Magmaproduktionen kan være meget stor, og nogle af verdens mest aktive vulkanske områder findes over hot spots (fx Hawaii og Island). Der findes ca. 30 aktive hot spots, men op mod 100 har været aktive inden for de seneste 10 mio. år.

Placeringen af et hot spot synes stationær i forhold til pladebevægelser i Jordens lithosfære. Derfor flyttes vulkanismen i takt med pladeforskydningerne. Således er der en aldersmæssig forskel mellem vulkanøerne i Hawaii-gruppen, hvor de nordvestlige øer er ældst og uden aktive vulkaner. Kun det sydøstlige Hawaii har aktive vulkaner.