Ash-flow, pyroklastisk flow, fr. nuée ardente, eng. ignimbrite, blanding af overophedede gasser og aske, der med stor hastighed ruller ned ad vulkansiden. Fænomenet er fortrinsvis knyttet til eksplosive vulkanudbrud, der ligger i zoner, hvor en af jordskorpens plader føres ned under en anden (subduktion eller underskydning) hos andesitiske vulkaner med sejtflydende lava.

Eksempler på vulkaner med ash-flow er Mt. Pelée på Martinique (udbrud i 1902), Mayon (1968) og Pinatubo (1991), begge i Filippinerne, og den japanske Unzen (1991).

Det aflejrede materiale består af usorteret pyroklastisk materiale som aske, pimpsten, scoria og blokke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig