• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lava

Oprindelig forfatter PoHLa Seneste forfatter MHansen

Lava. Tre hovedtyper af lava. Tv. aa lava (bloklava) på Hekla, Island, der har den karakteristiske ru overflade med skår efter bristede gasholdige blærer. Den dannes, når lava pga. lav temperatur eller højt SiO2-indhold er sejtflydende; den vil da ikke bevæge sig som en smelte, men som en fremadrullende masse af størknede lavablokke. I midten overflade af basaltisk lava på Hierro, De Kanariske Øer. Lavaen har bevæget sig som en relativt tyndtflydende smelte og er størknet som pahoehoe lava (pladelava). Th. pudelava fra Dyngjufjöll, Island. Hvis basaltisk lava trænger frem på havbunden eller, som her, under gletscheris, vil lavaen chokafkøles og størkne som pudelignende udposninger omgivet af vulkansk glasbreccie.

Lava. Tre hovedtyper af lava. Tv. aa lava (bloklava) på Hekla, Island, der har den karakteristiske ru overflade med skår efter bristede gasholdige blærer. Den dannes, når lava pga. lav temperatur eller højt SiO2-indhold er sejtflydende; den vil da ikke bevæge sig som en smelte, men som en fremadrullende masse af størknede lavablokke. I midten overflade af basaltisk lava på Hierro, De Kanariske Øer. Lavaen har bevæget sig som en relativt tyndtflydende smelte og er størknet som pahoehoe lava (pladelava). Th. pudelava fra Dyngjufjöll, Island. Hvis basaltisk lava trænger frem på havbunden eller, som her, under gletscheris, vil lavaen chokafkøles og størkne som pudelignende udposninger omgivet af vulkansk glasbreccie.

lava, glødende, smeltet stenmasse, der trænger ud på Jordens overflade under et vulkanudbrud og senere størkner til en fast bjergart.

Lava er den flydende fase, der opstår, når magma under en vulkan fraspalter gas. Adskillelsen sker under mere eller mindre voldsomme eksplosioner betinget af lavaens viskositet, som igen er betinget af dens kemiske sammensætning, det oprindelige gasindhold og temperaturen. Er lavaen tyndtflydende (lille viskositet) som fx Mauna Loa på Hawaii, sker en rolig afgasning; er den derimod meget sejtflydende (stor viskositet) som fx Vesuv i Italien, kan afgasningen være endog stærkt eksplosiv.

Ordet lava kommer via italiensk vist fra latin labes 'fald, sammenstyrtning', af labi 'falde sammen, falde ned'.

Lavaer med høje SiO2-indhold som fx rhyolit (70-75%) er meget tyktflydende, og en lavastrøm af rhyolit bliver derfor kort og tyk. Derimod er lavaer med et lavt SiO2-indhold (44-52%) som fx basalt langt mere letflydende og kan tilbagelægge strækninger på over 60 km (se Laki). Gasindholdet i lava er også af stor betydning for viskositeten, idet et stort gasindhold forøger bevægeligheden, mens en gasfattig lava er sejtflydende. Endelig spiller temperaturen en rolle, da en høj temperatur (1000-1200 °C) giver en letflydende lava, mens en lav temperatur (700-800 °C) giver en sej og viskøs lava.

Lava. Den mere end 1000 °C varme, tyndtflydende basaltiske lava på vej ned ad flanken af vulkanan Kilauea, Hawaii Island, der siden 1983 næsten konstant har været i udbrud.

Lava. Den mere end 1000 °C varme, tyndtflydende basaltiske lava på vej ned ad flanken af vulkanan Kilauea, Hawaii Island, der siden 1983 næsten konstant har været i udbrud.

Når lava størkner på landjorden, udformes dens overflade som bloklava eller som pladelava. Fra Hawaii stammer betegnelserne aa og pahoehoe. Aa lava (bloklava) karakteriseres af løse kokslignende blokke af alle størrelser og former, mens pahoehoe lava (pladelava) har en næsten jævn overflade, hvorpå der undertiden dannes reblignende rynker (tovlava eller indvoldslava). Lava kan ved forvitring blive til frugtbar landbrugsjord.

Vulkanudbrud sker ofte under vand eller i sjældnere tilfælde under is. Hvis lava kommer i berøring med vand, dannes afsnørede legemer eller puder (pudelava) som regel 0,5-1 m i diameter; enkelte puder kan dog blive op til 4 m. En undersøisk lavastrøm kan således ligne en bunke af sække, smidt i en dynge over hinanden.