Disk, baggrundslager til computer. På en disk kan man læse eller skrive data med direkte tilgang, hvilket betyder, at man kan springe rundt fra sted til sted på disken uden at læse de mellemliggende data. Noget tilsvarende kan ikke lade sig gøre på magnetbånd, der blev benyttet som baggrundslager før diskens fremkomst.
Den første disk kom i 1957 og gjorde det muligt at få tilgang til store datamængder via en terminal; dermed var vejen åben for konstruktion af programmer med direkte opslag i databaser. Store terminalsystemer baseret på multiprogrammering, fx systemer til pengeoverførsler til banker, fremkom dog først ca. ti år senere, men med disken som en nødvendig forudsætning.
En disk består af en eller flere cirkulære plader, der roterer om en akse (spindelen) med konstant hastighed. Pladerne er dækket af et magnetisk materiale, hvori der kan dannes småmagneter, som — afhængigt af magnetiseringsretningen — kan fortolkes som de binære cifre 0 eller 1. Data ligger i koncentriske cirkler, såkaldte spor, på pladerne. Sporene er igen opdelt i sektorer, som er den mindste datamængde, man kan læse eller skrive på en gang. Til hver pladeoverflade hører et læse/skrivehoved. Normalt er alle hoveder monteret på en fælles, bevægelig arm, således at de kan forskydes langs pladernes radier ind til det spor, hvor de data, man er interesseret i, er lagret eller skal lagres. Hovederne svæver nogle få tusindedele mm over pladerne, hvilket nedsætter sliddet på belægningen.
En overførsel af data mellem en disk og det indre lager i en computer sker, ved at driverprogrammet sender en diskadresse og en adresse for et område i det indre lager til diskens styreenhed samt en kommando om enten at læse eller skrive. En diskadresse består af tre numre, der angiver hhv. en pladeoverflade, et spor på denne overflade og en sektor på dette spor.
Pladerne kan være faste eller udskiftelige. Diske med faste plader har større lagerkapacitet end diske med udskiftelige plader med samme fysiske størrelse; det skyldes, at de faste plader kan forsegles i en støvtæt enhed, hvorved afstanden mellem de enkelte bits (skrivetætheden) kan gøres mindre. Til gengæld kan de udskiftelige pladestakke fjernes og fx anvendes til langtidsarkivering af data. Store disksystemer med en samlet kapacitet på adskillige TB (terabyte).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.