netværk

I fysikken og elektronikken er et netværk et system af forbundne elektriske komponenter. Hvis netværket alene består af resistorer, kapacitorer og induktorer forbundet med tabsfri ledninger, kaldes netværket passivt. Indgår desuden elektromotoriske kræfter (energikilder), kaldes netværket aktivt. Netværk optræder i alle elektroniske apparater og er afgørende for megen kommunikation og for distribution af elektrisk energi. Se også impedans.

Ved netværksanalyse beregnes et elektrisk kredsløbs egenskaber ud fra kendskab til dets struktur og de indgående komponenters type og værdier. Ofte betragtes netværkets overføringsfunktion, der angiver udgangssignalets størrelse og kurveform ud fra et givet indgangssignal.

Netværksanalysen beregner strømme og spændinger i kredsløbet som resultat af udefrakommende påvirkninger og interne generatorer. Beregningerne tager udgangspunkt i en række regler, der er udledt af fysikkens love, specielt Kirchhoffs to kredsløbslove. Undertiden kan analysen simplificeres, hvis man beregningsmæssigt erstatter dele af kredsløbet med simplere strukturer (ækvivalenter), som i det betragtede frekvens- eller signalområde har egenskaber, der svarer til det virkelige kredsløb. Vha. Fouriertransformation kan beregninger på strømme og spændinger erstattes af beregninger på signalernes frekvenskomposanter, og foretages disse beregninger med komplekse tal og funktioner, har man et meget elegant og slagkraftigt værktøj til bestemmelse af netværksegenskaberne; fastlæggelse af de komplekse funktioners poler og nulpunkter giver stor indsigt i kredsløbets frekvens- og stabilitetsmæssige egenskaber. Dette benyttes især ved beregning af filtre og reguleringskredsløb.

Som supplement eller alternativ til den matematiske netværksanalyse benyttes computersimulering. En beregningsmodel af netværket opbygges i computeren, idet hver komponent repræsenteres af en model, der beskriver sammenhængen mellem strømme og spændinger. Herved kan man beregne tidslige og frekvensmæssige egenskaber for netværket. Til praktiske målinger benyttes en netværksanalysator, som kan måle netværkets frekvensmæssige egenskaber.

Netværkssyntese er nært beslægtet med netværksanalyse og benytter de samme værktøjer og metoder. Ved netværkssyntese fastlægger man strukturen og de indgående komponenter i et netværk ud fra kravene til dets funktion.

Kommunikationsnetværk består af grupper af netværkselementer, fx sender- og modtagerenheder, spredt over et geografisk område og indbyrdes forbundet med transmissionsveje, fx koaksialkabler eller lysledere. Et netværk gør det muligt for et antal brugere, der hver er forbundet til et af netværkselementerne, at udveksle information via netværket i et omfang bestemt af netværkets art.

Typiske netværk er telekommunikationsnet, som transmitterer fx telefoni og data mellem brugerne, tv- og radionet, som fra en eller flere senderstationer fordeler programmerne til brugerne, og datanetværk, som sammenknytter brugernes computere med hinanden og med fælles dataservere.

Et netværks struktur bestemmes af netværksarkitekturen, som definerer, hvilke typer netværkselementer der skal indgå i nettets forskellige dele, og hvordan de skal forbindes. Fx vil et tv- og radiofordelingsnet ofte sammensættes som en "træstruktur", hvori signalvejene fra senderstationen forgrenes flere gange undervejs ud til brugerne. Et telekommunikationsnet bliver derimod, ligesom et elforsyningsnet, sammensat af netværksringe og et antal omkoblingsenheder, således at der er flere mulige transmissionsveje mellem brugerne. Herved sikres det, at der hele tiden er forbindelse mellem alle brugerne selv i det tilfælde, at en enkelt transmissionsvej ødelægges ved en fejl.

Computernetværk forbinder computere og evt. andet udstyr, fx printere, således at flere brugere har samtidig adgang til data og resurser. Der findes grundlæggende tre netværkstyper, defineret efter deres fysiske udbredelse: lokalnet (LAN), Metropolitan Area Network (MAN) og Wide Area Network (WAN). Lokalnet har en begrænset fysisk udbredelse; typisk til en enkelt bygning. Maskinerne er i sådanne net normalt forbundet med kabler, og netværket er ejet af dem, der har etableret det. Metropolitan Area Networks dækker normalt områder fra 5 til 50 km i diameter. Computerne er her enten forbundet med kabler eller via radioforbindelser, og netværket ejes typisk af en gruppe brugere eller af en netværksudbyder (teleselskab). Wide Area Networks er i reglen ejet af netværksudbydere og forbinder computere over meget store afstande – principielt globalt. Computere i Wide Area Networks er som i Metropolitan Area Networks forbundet med enten kabler eller radioforbindelser. Internettet er med sine millioner af tilsluttede computere verdens største Wide Area Network.

Wireless Local Area Network (WLAN) er radionetværk opsat af en enkelt bruger eller af en brugergruppe, fx en virksomhed, med en rækkevidde på typisk under 50 m i diameter. Apparater, der forbindes til en WLAN, har trådløs radiosender og -modtager, der kommunikerer med andre WLAN-apparater eller med en trådløs basestation, som igen kan være forbundet til et WAN eller LAN. Visse internetudbydere tilbyder WLAN-forbindelser på udvalgte steder (hotspots). WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access) er en standard for trådløst netværk. WiMAX kan anvendes på tre måder: som punkt-til-punkt-netværk, som MAN-bredbåndsnet med en rækkevidde på omkring 9 km og en samlet båndbredde på op til 72 Mbit/s eller til at levere højhastigheds-mobilkommunikation.

Virtual Private Network (VPN) er LAN, der via kryptering og anden sikkerhed anvender et WAN til at skabe en såkaldt tunnel. VPN anvendes fx til at opnå adgang til en virksomheds LAN gennem en internetopkobling.

Se lokalnet, intranet og internettet.

I forbindelse med radio og tv er netværk både et selskab, som udsender programmer via en kæde af selvstændige lokale eller regionale stationer, og selve organisationsformen, ofte kaldet networking. Princippet har sin oprindelse i USA, hvor tv- og radiospredning ifølge lovgivningen skal foregå lokalt. Fra radioens barndom i 1920'erne indgik programproducenter aftaler med flere lokale stationer, så programmerne fik større spredning, og stationerne fik mere attraktive programmer (bl.a. fiktion), som de ikke selv kunne producere. På den måde fik USA landsdækkende radio fra de største leverandører, NBC og CBS, kendt som The Networks. Systemet blev videreført i tv fra 1940'erne.

I Europa blev radio sendt af landsdækkende statsmonopoler, men senere er fx lokalradioer kommet til. I Tyskland efter 2. Verdenskrig blev radioen efter amerikansk initiativ og forbillede splittet op i regionale virksomheder, som senere i Vesttyskland dannede netværk (ARD og NDR). I Storbritannien blev BBCs tv-monopol brudt 1955-56 med private regionale tv-stationer, som skabte et netværk med fælles sendinger, ITV. Frankrigs tredje nationale tv-kanal, Fr3 fra 1972, er et statsligt regionalt netværk. Privatejet tv i Italien blev fra 1970'erne opbygget med netværk af lokalstationer. Også i Danmark førte tilladelsen fra 1988-89 til privat lokal-tv med reklamefinansiering til dannelsen af et netværk, TvDanmark.

Inden for samfundsvidenskab refererer begrebet sociale netværk til relationer mellem mennesker. En persons sociale netværk er de forbindelser eller kontakter til andre mennesker, som giver mulighed for social støtte og kontrol samt udveksling af relevante sociale resurser som fx information. Eksempler på denne type sociale netværk kan være familie, slægt, nære venner, nabofællesskaber og arbejdskammerater. I sociologisk forskning kan analyseenheden i sociale netværk være såvel personer som positioner, social status, roller, forskellige grupperinger af personer og institutioner. Der skelnes mellem primære sociale netværk, hvor relationen mellem personerne i netværket er tæt og intim, og sekundære sociale netværk, hvor relationen mellem medlemmerne er mere upersonlig og instrumentel.

Til beskrivelse og analyse af sociale netværk findes et righoldigt udvalg af overvejende matematisk baserede analyseteknikker. I netværksanalyse er de centrale begreber social struktur og socialt netværk. Social struktur beskrives og begribes gennem de betegnelser i dagligsproget, der refererer til fastlæggelse og bestemmelse af sociale relationer mellem mennesker. Blandt de oprindelige inspirationskilder kan nævnes Herbert Spencers Principles of Sociology (1875). Udviklingen af mere formelle strukturelle begreber og analysemetoder begyndte med J.L. Moreno, som i 1930'erne introducerede sociometrien som analyseredskab. Den første matematisk baserede analyse gennemførtes af C. Levi-Strauss i et studium af slægtskabsstrukturer (Les Structures élémentaires de la parenté, 1949). Siden er der udviklet grafiske og matematiske modeller, hvor beskrivelse og analyse af sociale netværk bygger på kombinationer af netværkets centrale elementer: de enkelte enheder og de mangeartede relationer mellem enhederne. Det har muliggjort en inddragelse af større netværk i netværksanalysen og en mere præcis bestemmelse af aktørrelationer i hhv. afgrænsede og større netværk, fx Mark Granovetters (f. 1943) problematisering i A Network Theory Revisited (1982) af begrebsparret stærke og svage bånd. Svage bånd kan være stærke, fx mellem aktører, som ikke mødes ofte, men indtager centrale positioner i større netværk.

Virksomhedsnetværk udgøres af relationer mellem virksomheder i fx en produktions- eller leverandørkæde eller mellem virksomheder i et lokalområde, fx tekstil- og beklædningsindustrien i Herningområdet, filmindustrien i Hollywood eller data- og softwareindustrien i Silicon Valley. Relationerne i sådanne netværk er ofte baseret på, at virksomhederne har specialiseret sig i forhold til hinanden. Sådanne virksomhedsnetværk kan ses som en måde at organisere produktionen på, der bryder med både gamle markedsformer og med sædvanlige, hierarkisk opbyggede organisationsformer. Se strategisk alliance.