Skærm, computerskærm, tv-skærm, monitor, del af et tv og en computer, der visuelt gengiver information fra apparatet, fx billeder og tekst. Stationære computeres skærme og tv er normalt billedrør, mens man til fx bærbare computere anvender flade skærme baseret på LCD eller TFT, se flydende krystal og silicium-tyndfilmstransistorer. Plasmaskærme, der danner skærmbilledet vha. flydende gas omtrent som i et neonrør, anvendes også til computere; de giver et skærmbillede helt uden flimmer, men er monokrome. Skærmen på små computere, fx måleinstrumenter, kaldes display.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig