Facebook

Ikke Verificeret / verificeret
Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen. Klik for at se seneste godkendte version.
Facebook. Logo.

Facebook. Logo.

Facebook, internationalt socialt medie (netværk) på internettet; firmaet bag, af samme navn, er grundlagt i Massachusetts 2004 af Mark Zuckerberg (f. 1984), Dustin Moskovitz (f. 1984) og Chris Hughes (f. 1983).

De tre grundlæggere udviklede et stykke software – en slags blå bog, der primært kunne sætte collegestuderende i forbindelse med hinanden over internettet. Herved kunne man holde kontakten efter endt uddannelse eller genfinde gamle medstuderende.

Funktionaliteten og målgruppen er i dag kraftigt udvidet til at dække alle former for sociale netværk, dog primært personlige netværk.

Sitet opnåede stor succes allerede det første år og havde ved udgangen af 2004 næsten 1 mio. aktive brugere. April 2012 var der over 900 mio. aktive brugere. Den største del af virksomheden Facebooks omsætning blev i 2011 skabt ved reklamer på sitet.

Facebook. Mark Zuckerberg, en af grundlæggerne af Facebook. Foto fra 2011.

Som andre sociale medier tilbyder Facebook brugerne gængs funktionalitet såsom mulighed for at oprette en profil, skabe forbindelse til venner og bekendte, udveksle beskeder, mulighed for at søge efter personer osv. Facebook adskiller sig ved også at tilbyde en platform, hvor andre leverandører af indhold kan udvikle og udgive funktionalitet til brugerne – såkaldte applikationer.

Den enkelte bruger kan vælge at tilføje disse applikationer til sin profil og dele dem med sit Facebook-netværk af venner. Brugerne kan vælge imellem et væld af applikationer som opslagstavle, fotodeling, spil, blogindlæg, virtuelle gaver mv. Man kan fx installere applikationen Twitter - hvorved Facebook henter brugerens tweets og anvender dem som statusopdateringer.

Læs også om YouTube, Twitter og Google+.

Facebooks site

Den Store Danske på Facebook


 

Kommentarer

Viser 1-2 af

  • Uffe Rasmussen skriver: 24/02/2012

    @Haugbølle: Det er op til de enkelte brugere af sitet; der er rige muligheder og beføjelser for at specificere, hvad der skal være offentligt tilgængeligt, og hvad der IKKE skal. Det kan sågar ske på flere niveauer af, hvem man er "Facebook-venner" med og ikke. Jeg synes du skulle give det et forsøg - og da du er still-going-strong i en alder af 80+ (respekt!), ville det give dig uforglemmelige oplevelser. Mvh. Uffe, tidl. fagredaktør for bl.a. området informatik

  • Haugbølle skriver: 20/02/2012

    Som ældre bruger - over 80 år - er det vanskeligt at vurdere om der er nogen intimitet over nogen funktion i facebook, jeg har det indtryk, at alt hvad der lægges på facebook er offentlig tilgængeligt. Haugbølle

Viser 1-2 af

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
26/02/2013
Redaktionen
05/10/2012
Uffe Rasmussen
05/10/2012
Ekspert
palnatoke
Oprindelig forfatter
MEn
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki