Vidensrepræsentation, den del af datalogi og informationsvidenskab, der omfatter metoder, teknikker og værktøjer til at repræsentere og udnytte menneskers viden vha. computere. Hvor viden i daglig tale ofte bruges næsten synonymt med information, skelnes der her mellem data, information og viden: Information er fortolkede data, og viden er bearbejdet og menneskelig forstået information.

Grundlaget for en vidensrepræsentation er logik, en ontologi (dvs. en formel beskrivelse af de begreber og sammenhænge, som repræsentationen vedrører) og programmering. Logik giver de formelle strukturer og slutningsregler; uden logik er der ikke kriterier for at afgøre, om videnselementer (sætninger) er redundante eller modstridende. En ontologi definerer, hvad der findes inden for et anvendelsesområde; uden en ontologi kan det ikke afgøres, hvad videnselementerne "betyder", dvs. hvad de refererer til i virkeligheden. Programmering muliggør den konkrete vidensrepræsentation på computere.

Programmering sigter i almindelighed på at udnytte menneskers viden på computere, men oftest indeholder programmer den viden i en indkodet form, som er svært gennemskuelig for andre end programmører, og som kun tager sigte på at løse en specifik opgave. I modsætning hertil kræves af en vidensrepræsentation bestående af programmer og tilhørende databaser (ofte kaldet vidensbaser), at den repræsenterede viden dels er udtrykt eksplicit, dels kan indgå i ræsonnementer, som fører til ny viden, der ikke før var eksplicit udtrykt. En vidensbase skal dermed i princippet kunne anvendes til stadig nye opgaver inden for dens domæne.

Eksempler

Den mest udbredte måde at realisere vidensrepræsentationer på er som relationsdatabaser, der er baseret på en begrænset logik med matematiske mængdeoperationer udført på endelige mængder. Deres muligheder er dermed begrænsede, men deres praktiske anvendelighed har vist sig at være stor, både i forskning og i erhvervslivet.

De mest omtalte eksempler på vidensrepræsentationer stammer fra områderne kunstig intelligens (1950'erne og frem) og ekspertsystemer (1980'erne) med navne som semantiske net, logikprogrammering, begrebsmodellering, konceptuelle grafer og regelsystemer. Deres logiske grundlag for ræsonnering er i princippet førsteordens prædikatslogik, men det fører i praksis ofte til for stort tidsforbrug, da antallet af tilfælde, der skal behandles, vokser meget hurtigt (såkaldt combinatorial explosion). Det er derfor nødvendigt at indføre teknikker til at styre og begrænse ræsonnementerne, hvorved der opstår mange slags mere eller mindre uklare logikker.

Til formulering af ontologier benyttes almindeligvis begrebshierarkier, hvor begreber ordnes efter generalitet. Øverst i hierarkiet findes et topbegreb, der dækker alting, lige derunder findes meget generelle begreber (fx levende og ikke-levende), derefter følger tiltagende specialiseringer (fx dyr og mennesker, mand og kvinde, minister og embedsmand) og nederst de mest specialiserede begreber, som kun dækker enkeltindivider eller enkeltegenskaber. For fuldstændighedens skyld kan man indføre et bundbegreb, som dækker ingenting, så ontologien kan udgøre et gitter (lattice) i matematisk-logisk forstand, hvilket kan udnyttes i programmeringen.

Tekster og mere eller mindre organiserede samlinger af tekster, fx i biblioteker eller på internettet, repræsenterer også menneskelig viden, men det menneskelige sprogs store udtrykskraft gør det vanskeligt at udnytte dem direkte vha. computere, når det gælder at finde de tekster, som er mest relevante for et givent informationsbehov (informationssøgning), og dernæst at ræsonnere ud fra dem. Hertil anvendes sproglige analyser på morfologisk, syntaktisk og semantisk plan, suppleret med metadata (dvs. data om data) som fx klassifikationssystemer og tesauruser. Der udvikles løbende nye former for metadata til formaliseret beskrivelse af tekster og andre resurser, bl.a. til brug for søgemaskiner på internettet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig