Vidensrepræsentation, den del af datalogi og informationsvidenskab, der omfatter metoder, teknikker og værktøjer til at repræsentere og udnytte menneskers viden vha. computere. Hvor viden i daglig tale ofte bruges næsten synonymt med information, skelnes der her mellem data, information og viden: Information er fortolkede data, og viden er bearbejdet og menneskelig forstået information.
Grundlaget for en vidensrepræsentation er logik, en ontologi (dvs. en formel beskrivelse af de begreber og sammenhænge, som repræsentationen vedrører) og programmering. Logik giver de formelle strukturer og slutningsregler; uden logik er der ikke kriterier for at afgøre, om videnselementer (sætninger) er redundante eller modstridende. En ontologi definerer, hvad der findes inden for et anvendelsesområde; uden en ontologi kan det ikke afgøres, hvad videnselementerne "betyder", dvs. hvad de refererer til i virkeligheden. Programmering muliggør den konkrete vidensrepræsentation på computere.
Programmering sigter i almindelighed på at udnytte menneskers viden på computere, men oftest indeholder programmer den viden i en indkodet form, som er svært gennemskuelig for andre end programmører, og som kun tager sigte på at løse en specifik opgave. I modsætning hertil kræves af en vidensrepræsentation bestående af programmer og tilhørende databaser (ofte kaldet vidensbaser), at den repræsenterede viden dels er udtrykt eksplicit, dels kan indgå i ræsonnementer, som fører til ny viden, der ikke før var eksplicit udtrykt. En vidensbase skal dermed i princippet kunne anvendes til stadig nye opgaver inden for dens domæne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.