Babbitt-metal, engelsk/amerikansk betegnelse for hvidtmetal (tinlegering), opkaldt efter Isaac Babbitt (1799-1862), som i 1839 udtog patent på konstruktion af glidelejer med foring af en blød tinlegering på et hårdt underlag, fx af bronze. Babbitts legering bestod oprindelig af 89% tin, 9% antimon og 2% kobber, men navnet er siden brugt om alle tinlegeringer til glidelejer.