• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biuret

Oprindelig forfatter PMBo Seneste forfatter Redaktionen

biuret, (bi- og afledn. af lat. urea 'urinstof', af gr. ourein 'at urinere'), carbamoylurinstof, H2N−CO−NH−CO−NH2, farveløse, vandsugende krystaller, der bl.a. fremkommer ved tør ophedning af urinstof, og som med kobber(II)sulfatopløsning i basisk miljø giver en rødviolet farve, en biuretreaktion. Peptider og proteiner giver en lignende farveændring, som derfor anvendes til påvisning af disse stoffer. Biuret er udgangsstof ved fremstillingen af aminoplast.