Glyoxal er en krystallinsk forbindelse med smeltepunkt på 15 °C og kogepunkt på 51 °C.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er dannet af glycol og oxalsyre.

Også kendt som

Ethandial, OHC−CHO

Glyoxal kan dannes ved oxidation af glycol og kan oxideres til oxalsyre. Forbindelsen anvendes bl.a. til garvning af læder.

Brændt sukker

Når sukker opvarmes kraftigt, nedbrydes sukker under vandfraspaltning og bliver brunt. Bruning kendes fra køkkenet ved tilberedning af brunede kartofler og ved fremstilling af karamel.

Ved kraftig opvarmning af sukker dannes glyoxal sammen med andre stoffer som akrolein, der tilsammen giver branket sukker en karakteristisk skarp lugt og smag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig