blæk

Blæk, farvet væske, der benyttes til skrivning og tegning; kendt siden ca. 2600 f.Kr.

I oldtiden benyttede man i Egypten og Kina såvel sort som rødt blæk. Det sortes farvestof var lampesod (carbon), og det rødes var rust. Disse farvestoffer er næsten uforgængelige, og skrifttegnene på de gamle dokumenter er derfor fortsat læselige. Senere tider bragte anvendelse af andre permanente mineralfarver, fx cinnober og mønje.

Ved fremstilling af blæk tilsættes et fortykkelsesmiddel (fx gummi arabicum) for at undgå, at skriften flyder ud under skrivningen; endvidere tilsættes et klæbemiddel for at få blækket til at sidde fast på papiret.

Jern-gallus-blæk kendes fra oldtiden, men blev især udbredt i middelalderen. Udtræk fra galæbler og andet garvesyre- og gallussyreholdigt materiale blandes med jernvitriol (jern(II)sulfat). Væsken er til at begynde med kun svagt farvet. Når den udsættes for luftens ilt, omdannes (oxideres) jern (II) til jern(III). Skriver man på papir, vil jern(III) bindes til papirets cellulosemolekyler, og samtidig vil jern(III) med fenolgrupperne i garve- og gallussyre danne mørkeblå, næsten sorte forbindelser. De dannede komplekse jernforbindelser er meget stabile over for påvirkninger fra luft og lys. Fyldepenneblæk er i almindelighed en blanding af jern-gallus-blæk (for at sikre holdbarheden) og syntetiske farvestoffer (for at give attraktive farver). Skrift udført med fyldepen bliver mørkere med tiden. Kuglepenneblæk er farvet med forskellige syntetiske farvestoffer; opskrifterne bevares ofte som fabrikshemmeligheder.

Det blæk, som offentlige dokumenter (ministerial-, ting-, rets- og regnskabsbøger) tidligere skulle udfærdiges med, var blæk af jern-gallus-typen og skulle godkendes af Statsprøveanstalten. Nu må visse filt- og kuglepenne anvendes, da leverancerne af "dokumentblæk" er ophørt. Disse skal fortsat godkendes af Statens Indkøb. Problemet er ikke så stort længere efter indførelse af it; ministerialbøgerne skal dog stadig føres med en godkendt blæktype, idet der skal være sikkerhed for, at grundregistreringen er i orden.

Mærkeblæk skal kunne holde til vaskemaskinernes behandling. Der skrives eller trykkes med en opløsning af sølvnitrat, som ved opvarmning udskiller sølvoxid som et sort farvestof.

Usynligt eller sympatetisk blæk er blæk, der først bliver synligt ved efterbehandling. Skriver man fx med løgsaft, vil skriften først kunne ses ved opvarmning af papiret. Skrives med en opløsning af gult blodludsalt, kan skriften fremkaldes med et jern(III)salt, der fører til dannelsen af berlinerblåt. Cobalt(II)klorid, der opløst i vand er svagt lyserødt, bliver blåt ved opvarmning. Bly(II)nitrat er farveløst; med gassen hydrogensulfid (svovlbrinte) dannes bly(II)sulfid, der er sort.

Tusch er i sin oprindelige form identisk med oldtidens sorte blæk; tusch sælges i alle farver under anvendelse af et stort antal syntetiske farvestoffer.