Forgasning, omdannelse af faste eller flydende brændsler til brændbar gas. Forgasningens kemiske grundlag er i det væsentlige reaktioner ved høj temperatur imellem brændslets indhold af carbon og tilført oxygen og vanddamp; der dannes carbonmonoxid og hydrogen, fx efter skemaer som 2 C + O2 → 2 CO og C + H2O → CO + H2. Der kan også dannes små mængder methan, CH4.
Forskellige former for biomasse, fx kloakslam og "gylle" (urin og fækalier fra husdyr), kan forgasses ved, at mikroorganismer forgærer biomassens organiske stoffer, først og fremmest cellulose, til bl.a. methan.
Brændsler som stenkul, brunkul, tørv og træ kan forgasses fuldstændigt, dvs. at kun brændslets aske bliver tilbage. Hvis disse brændsler i stedet ophedes uden luftens adgang, sker der en afgasning: Tjære og gas drives ud, og koks (eller trækul) bliver tilbage. Gasudbyttet kan øges ved at sende vanddamp og lidt luft igennem det glødende lag. Herved kan processen nærme sig en total forgasning.
Gasfremstilling ved afgasning og forgasning har været brugt i nær ved to hundrede år. I nyere tid er der foregået en betydelig udvikling af forgasningsprocessens apparatur (se gasgenerator), således at energiudnyttelsen er blevet forbedret: forgasning under tryk, systematisk udnyttelse af al spildvarme m.m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.