• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G.A. Hagemann

Oprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen

G.A. Hagemann er den mest indflydelsesrige danske kemiingeniør nogensinde. Han var en fremragende organisator, evner, som C.F. Tietgen benyttede i mange sammenhænge. Maleri af N.V. Dorph 1913.

G.A. Hagemann er den mest indflydelsesrige danske kemiingeniør nogensinde. Han var en fremragende organisator, evner, som C.F. Tietgen benyttede i mange sammenhænge. Maleri af N.V. Dorph 1913.

G.A. Hagemann, Gustav Adolph Hagemann, 16.5.1842-26.4.1916, dansk kemiingeniør og industrimand. Hagemann blev i 1864 ansat på kryolitfabrikken Øresund, hvor man i 1865, da han havde taget sin eksamen, sendte ham til USA for at kontrollere kryolitleverancer til Pennsylvania Salt. Efter at Hagemann havde ombygget fabrikken, påbegyndte han sin egen fabrikation af brom. Kort før sin hjemkomst i 1870 købte han på C.F. Tietgens initiativ kryolitfabrikken sammen med Vilhelm Jørgensen (1844-1925). Tietgen valgte ham som overkemiker i 1872, da De Danske Sukkerfabriker blev stiftet. Hagemann anlagde også fællessukkerkogerier på St. Croix, hvor han senere selv købte rørsukkerplantager.

Han fik talrige poster i udvalg og bestyrelser, medvirkede ved stiftelsen af Dansk Ingeniørforening i 1892 (Ingeniørforeningen i Danmark) og var dens formand 1895-98. Han var direktør for Polyteknisk Læreanstalt 1902-12 og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1882-1902. Han ydede finansiel støtte til blandt andre Niels R. Finsen og bekæmpelsen af hudtuberkulose. G.A. Hagemanns Kollegium, som han oprettede i 1908 med tilknyttede legatmidler, var det første danske kollegium for både mænd og kvinder.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. G.A. Hagemann Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik