Biofysisk kemi, fysisk biokemi, fagområde, der vedrører anvendelsen af metoder og teorier fra den fysiske kemi ved beskrivelsen af biologiske molekylers funktion, struktur og dynamik. Faget bygger på traditionelle fysisk-kemiske discipliner som termodynamik, hydrodynamik, kinetik og spektroskopi samt i stigende grad på teoretiske undersøgelser baseret på computersimulerede systemer.

Størrelsen og kompleksiteten af biologiske molekyler (fx proteiner og nukleinsyrer) og biomolekylære aggregater (fx cellens membraner og organeller) betyder i de fleste tilfælde, at deres stringente fysisk-kemiske beskrivelse bliver urealistisk kompliceret. Et gennemgående tema er derfor at udvikle forenklede fysisk-kemiske relationer og eksperimentelle modelsystemer, der belyser dominerende egenskaber ved store molekyler og aggregater.

Et overordnet mål i biofysisk kemi er med udgangspunkt i de empiriske relationer mellem struktur og funktion, der kendes fra biokemi og molekylærbiologi, at formulere en rationel og kvantitativ beskrivelse af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for livsprocesserne. Særlig betydningsfuld er karakteriseringen af de svage kræfter, der virker mellem molekyler i opløsning. Det er disse kræfter, der er ansvarlige for opretholdelse af de biologiske molekylers struktur og fleksibilitet samt for molekylernes evne til specifikt at binde andre stoffer som fx hormoner, substrater, ligander og lægemidler.

Biofysisk kemi er opstået som en selvstændig disciplin i midten af 1900-t. ikke mindst på basis af en række vigtige bidrag fra den danske biokemiker K.U. Linderstrøm-Lang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig