Degeneration, lægelig betegnelse for celle-, vævs- eller organforandringer, der skyldes lokale forstyrrelser i stofskiftet ledsaget af nedsat eller ophørt funktion. Forandringerne kan være led i aldersforandringer eller kan forårsages af forgiftning, betændelse, stråleskade eller nedsat blodtilførsel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet degeneration kommer af latin degeneratio, af de- og generare 'avle', afledn. af genus 'slægt'.

Betegnelsen bruges her sjældent alene, men i forbindelse med angivelse af degenerationens art, fx fedtdegeneration ved leverlidelser pga. alkoholisme eller amyloid degeneration ved visse kroniske betændelser. Betegnelsen indgår også i navnet på flere sjældne, arvelige nervesygdomme, fx degeneratio hepatolenticularis (Wilsons sygdom).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig