Fase, i fysik og kemi en betegnelse for en homogen del af et system (dvs. et afgrænset område), idet betegnelsen homogen indebærer, at alle intensive egenskaber (fx tryk og temperatur) er de samme overalt i systemet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fase kommer af græsk phasis 'tilsynekomst', af phainein 'vise sig', egl. om himmellegemernes stilling i forhold til Solen.

En fase vil normalt foreligge på en af de tre tilstandsformer: fast, flydende fase eller gasformig. I en lukket beholder, som er delvis fyldt med vand, er der ved ligevægt to faser: en flydende fase og en gasfase (vanddamp). Hvis der også er en fast fase af is til stede, er der i alt tre faser, men kun ét stof. De tre faser kan betegnes H2O(s), H2O(l) og H2O(g), idet s betegner fast stof (solidus), l betegner væske (liquidus), og g betegner gas.

En lukket beholder, der er udfyldt af en blanding af olie og vand, indeholder to flydende faser: en oliefase og en vandfase. Såfremt olien er fordelt som dråber i vandet, er der stadig kun to faser. Oliefasen siges da at være en dispergeret (dvs. udspredt) fase i modsætning til den sammenhængende vandfase. På samme måde udgør mange isklumper i vand tilsammen én fase af H2O(s), da egenskaberne er de samme inden for hver isklump. Se også fasediagram og Gibbs' faselov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig