molekylorbital

Molekylorbital, kvantemekanisk bølgefunktion, som beskriver elektronbaner udstrakt over hele eller dele af et molekyle. En besat molekylorbital indeholder en eller flere elektroner (se elektronstruktur), og disse orbitaler er byggestenene i molekylorbitalteorien for den kemiske binding. En ikke-besat molekylorbital indeholder ikke elektroner i molekylets grundtilstand, men kan dog indeholde elektroner, når molekylet er i en exciteret tilstand.

I den simpleste teori dannes molekylorbitaler ved at kombinere atomorbitaler, dvs. orbitaler, som er centreret omkring molekylets atomer. Derved bliver elektronerne i molekylorbitalerne delokaliserede over alle de atomer, som indgår i en given molekylorbital, og bidrager på denne måde til at holde atomerne sammen til et molekyle.

Molekylorbitaler betegnes ved symboler, som angiver deres symmetri. Fx er en σ-orbital rotationssymmetrisk omkring bindingsretningen. Den betegnes med et σ, fordi den har visse karakteristiske egenskaber fælles med en atomar s-orbital. Ligeledes har π-molekylorbitalerne fællestræk med de atomare p-orbitaler, bl.a. er de kombinationer af p-orbitalerne i den føromtalte simple molekylorbitalteori. Findes der flere molekylorbitaler med samme symmetri, anbringes der et tal foran symmetrisymbolet for at angive energirækkefølgen af dem.