orbital

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

orbital, den kvantemekaniske, matematiske funktion, bølgefunktionen, som beskriver en enkelt elektron i et atom (en atomorbital), et molekyle (en molekylorbital) og et fast stof (en krystalorbital, oftest kaldet en båndfunktion). Den komplekse bølgefunktion gange dens konjugerede (absolutkvadratet) beskriver sandsynlighedsfordelingen for, hvor elektronen befinder sig.

Ordet orbital kommer af nylat. orbitalis, af lat. orbita 'kreds, bane', af orbis 'ring, kreds'.

Betegnelsen orbital skyldes, at man opfatter elektronen som bevægende sig i baner rundt om kernen i et atom. Dette billede stammer fra Bohrs atomteori fra 1913, men overlever også i den kvantemekaniske beskrivelse, idet det viser sig, at sandsynligheden for at finde en elektron (elektrontætheden) i en given orbital er størst i bestemte veldefinerede områder. Disse funktioner betegnes fx 1s-orbitaler (for atomer) og 2π-orbitaler (for molekyler), alt efter deres rumlige form og udstrækning. Hver orbital er karakteriseret ved et antal kvantetal og repræsenterer en bestemt energitilstand for den enkelte elektron. Se kemisk binding og elektronstruktur.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/01/2011
Oprindelig forfatter
JeOd
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki