• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

orbital

Oprindelig forfatter JeOd Seneste forfatter Redaktionen

orbital, den kvantemekaniske, matematiske funktion, bølgefunktionen, som beskriver en enkelt elektron i et atom (en atomorbital), et molekyle (en molekylorbital) og et fast stof (en krystalorbital, oftest kaldet en båndfunktion). Den komplekse bølgefunktion gange dens konjugerede (absolutkvadratet) beskriver sandsynlighedsfordelingen for, hvor elektronen befinder sig.

Ordet orbital kommer af nylat. orbitalis, af lat. orbita 'kreds, bane', af orbis 'ring, kreds'.

Betegnelsen orbital skyldes, at man opfatter elektronen som bevægende sig i baner rundt om kernen i et atom. Dette billede stammer fra Bohrs atomteori fra 1913, men overlever også i den kvantemekaniske beskrivelse, idet det viser sig, at sandsynligheden for at finde en elektron (elektrontætheden) i en given orbital er størst i bestemte veldefinerede områder. Disse funktioner betegnes fx 1s-orbitaler (for atomer) og 2π-orbitaler (for molekyler), alt efter deres rumlige form og udstrækning. Hver orbital er karakteriseret ved et antal kvantetal og repræsenterer en bestemt energitilstand for den enkelte elektron. Se kemisk binding og elektronstruktur.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. orbital Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik