Argon er grundstof nr. 18 med atomtegn Ar. Med placering i det periodiske systems 18. gruppe hører argon til ædelgasserne. Grundstoffet udgør ca. én procent af Jordens atmosfære.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet argon kommer af græsk argos 'uvirksom'.
Argon er grundstof nr. 18 med atomtegn Ar. Med placering i det periodiske systems 18. gruppe hører argon til ædelgasserne. Grundstoffet udgør ca. én procent af Jordens atmosfære.
Argon fremstilles ved destillation af flydende luft. Det er en farveløs luftart uden lugt eller smag, og som næsten alle ædelgasser reagerer det ikke med andre stoffer. Grundstoffet anvendes derfor netop, når man ønsker en helt inaktiv og derved beskyttende luftart. Store mængder argon anvendes således i elektriske pærer, da glødetråden derved beskyttes mod blandt andet oxidation. Ligeledes fyldes lysstofrør og energisparelamper med argon. Den væsentligste anvendelse for argon knytter sig til svejsning, hvor en argonatmosfære beskytter det smeltede metal på selve svejsestedet mod reaktion med luftens ilt.
egenskab | værdi |
---|---|
Nummer | 18 |
Atomtegn | Ar |
Navn | argon |
Relativ atommasse | 39,948 |
Densitet | 1,784 g/l (0 °C, 1 atm) |
Smeltepunkt | -189,2 °C |
Kogepunkt | -185,7 °C |
Opdagelse | 1894 (W. Ramsay og J.W.S. Rayleigh) |
Argon blev isoleret allerede i 1785 af H. Cavendish, idet han ved at fjerne al ilt og kvælstof fra atmosfærisk luft stadig havde en lille rest tilbage. Først i 1894 fastslog W. Ramsay sammen med J.W.S. Rayleigh ved en spektralanalyse, at denne rest måtte være et ukendt grundstof. Da det var umuligt at fjerne fra luften ad kemisk vej, gav man det navnet argon.
Grundstoffet findes hovedsagelig i bjergarter med kaliumrige mineraler som følge af det radioaktive henfald af 40K-isotopen og i mindre grad, når atmosfærisk argon optages under mineralers krystallisation. Hovedparten af Jordens oprindelige argon undslap tidligt til atmosfæren, hvorfor forholdet mellem kalium og argon samt argons isotopsammensætning anvendes ved geologisk datering. Dannelsen af argon i Jordens indre er et vigtigt led i Jordens varmeproduktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.