bly (Geokemi og mineraler)

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Bly. Verdensproduktionen af bly 2006.

Det gennemsnitlige indhold af bly i naturlige materialer er meget lavt; mindst i ultramafiske bjergarter, størst i ler (47 g/t i Atlanterhavsler; 61 g/t i Stillehavsler), granit og skifer (ca. 23 g/t).

Bly er et lithofilt grundstof, dvs. det koncentreres i jordskorpebjergarter, først og fremmest fordi bly(II)ionen har nogenlunde samme ionradius som kaliumionen og derfor i et vist omfang kan indtræde på dennes plads i kaliumholdige mineraler som fx kalifeldspat og glimmer, hvis blyindhold er hhv. 98 g/t og 26 g/t.

Dette forklarer de høje indhold i granit og lerbjergarter. Den grønne farve hos kalifeldspaten amazonsten skyldes deformation af krystalstrukturen som følge af, at bly har erstattet kalium.

Blandt mere end 250 blyholdige mineraler er gruppen med sulfider og sulfosalte langt den største. Blyholdige sulfider og sulfosalte dannes under hydrotermale betingelser (fx i mineralårer), mens langt de fleste blymineraler, som indgår i de øvrige mineralgrupper, hovedsagelig opstår ved forvitringsprocesser på jordens overflade.