Kviksølv. Et glas med kviksølv samt et termometer og et par batterier, der også indeholder kviksølv.

.

Kviksølv er grundstof nr. 80, placeret i det periodiske systems 12. gruppe med atomtegn Hg. Det er et sølvglinsende, flydende metal. Densiteten er høj, hvorfor kviksølv er et tungmetal.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kviksølv kommer af nedertysk quiksulver, egl. 'levende sølv', oversættelse af latin argentum vivum. Ordet hydrargyrum kommer af hydro- og græsk argyros 'sølv'.
Også kendt som

Hg fra tidligere navn hydrargyrum, tidligere tillige mercurium

Kviksølv er et oldtidsmetal, der var kendt som kuriositet ca. 1500 f.v.t. Almindelig kendt blev det først ca. 500 f.v.t. Oldtidens kemikere antog, at det var sølv, der indeholdt meget af det aristoteliske element vand. Derfor kaldte de det hydrargyros 'det vandholdige sølv' (senere hydrargyrum), og af dette navn afledes symbolet Hg.

Middelalderens alkymister kaldte det for mercurius, fordi de mente, at det havde forbindelse til Merkur, og brugte samme symbol for stof og planet. Heraf aflededes navnene mercuro- og mercuriforbindelser, der har været brugt til at betegne henholdsvis kviksølv(I)- og kviksølv(II)forbindelser. Navnet mercurium indgår fortsat i navne på komplekse anioner, der indeholder kviksølv, som kaldes mercurater, fx kaliumtetraiodomercurat(II), og i visse kviksølvforbindelsers trivialnavne, fx merbromin.

Kviksølvforbindelser blev i oldtiden anvendt til salver, farvestoffer og kosmetik. I middelalderen blev de betragtet som udgangspunkt for metalomdannelser.

Grundstoffet er kemisk ret modstandsdygtigt og holder sig godt i luften. Det kan opløses af oxiderende syrer som svovlsyre og salpetersyre under dannelse af kviksølvsalte. Kviksølv og dets forbindelser er yderst giftige, og der udfoldes stor aktivitet for at begrænse brugen. Kviksølv fordamper ved stuetemperatur, og luft mættet med kviksølvdamp ved stuetemperatur indeholder 200 gange mere kviksølv end faregrænsen på 0,1 milligram pr. kubikmeter.

Kviksølvs egenskaber

egenskab værdi
Nummer 80
Atomtegn Hg
Navn kviksølv
Relativ atommasse 200,59
Densitet 13,5462 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt -38,87 °C
Kogepunkt 356,58 °C
Opdagelse kendt siden oldtiden

Miljømedicin

Kviksølv forekommer naturligt i omgivelserne, men væsentlige mængder tilføres med røg fra forbrænding af kul og affald, hvortil kommer lokale industrier og guldminer. I vandmiljøet omdannes uorganisk kviksølv til methylkviksølv, der ophobes i fødekæderne. Særlig høje koncentrationer findes i rovfisk og havpattedyr. Miljømedicinske undersøgelser på Færøerne og i andre fiskerisamfund har vist, at kviksølvforurenet kost under graviditeten kan medføre forsinket udvikling hos barnet og nedsatte neurologiske funktioner. På dette grundlag er grænseværdien for kviksølv blevet sænket. I mange samfund, især i arktiske egne, overskrides denne grænseværdi hyppigt, fordi forurenede levnedsmidler indgår i kosten.

Geokemi

Kviksølv er et chalcofilt grundstof, det vil sige, at det bindes fortrinsvis i sulfidmineraler. Det findes i meget lave koncentrationer i almindelige bjergarter. Den kontinentale jordskorpe har fx et gennemsnitsindhold på 0,08 gram pr. ton, mens kappebjergarter har op til 1,5 gram pr. ton kviksølv. At Jordens indre således er rigere på kviksølv end skorpens bjergarter, er i overensstemmelse med, at kulchondritter, som man mener repræsenterer det materiale, Jorden blev dannet af for 4,6 milliarder år siden, har op til 114 gram pr. ton kviksølv.

Vulkanudbrud bringer kviksølv fra kappen ud i atmosfæren, som også får tilført kviksølv fordampet fra jordoverfladens bjergarter og fra industrielle processer, fx via røgen fra kulfyrede kraftværker. Havvand indeholder mindre end 0,003 gram pr. ton, som til dels udfældes ved adsorption på lermateriale. Lerbjergarter har op til 0,5 gram pr. ton kviksølv.

Mineraler

Ca. 50 mineraler har kviksølv som en hovedbestanddel, men kun fire har økonomisk betydning: cinnober, metacinnabar, calomel og metallisk kviksølv. Dertil kommer sporindhold af kviksølv i mineraler som sphalerit og tetraedrit; ved brydning af disse mineraler kan kviksølv udvindes som et biprodukt. Kviksølvmineraler er bløde, tunge og har ofte kraftige farver.

Mineproduktion i ton

1996 2012
Algeriet 250
Kina 500 1350
Kirgisistan 200 250
Spanien 1400
Ukraine 50
andre lande 400 20
i alt 2800 1810
Reserverne er i 2012 opgjort til 94.000 t fortrinsvis i Kina, Kirgisistan, Mexico, Peru, Rusland, Slovenien, Spanien og Ukraine. Kilde: Mineral Commodity Summaries 1997 og 2014

Forekomster

Kviksølv udvindes af hydrotermale mineralforekomster dannet ved lav temperatur, såkaldte epitermale mineraliseringer. Cinnober, metacinnabar og metallisk kviksølv udfældes ved varme kilder, men brydeværdige forekomster dannes, hvor kviksølvmineraler udfældes i opsprækkede eller porøse bjergarter, fx i form af imprægnering af kalkbjergarter.

Kviksølv er udvundet i et meget stort antal miner, men langt den største del af produktionen er kommet fra nogle få minedistrikter: Almadén i Spanien, Idria i Slovenien, Monte Amiata i Italien, Santa Barbara i Peru samt New Almaden og New Idria i Californien, USA. Langt de fleste forekomster ligger i de orogene bælter (bjergkæder) og vulkanske bælter, der strækker sig rundt om Stillehavet og derfra gennem Himalaya og Alperne til Middelhavet og Spanien.

De største reserver findes i Almadén, som også har leveret den største del af den hidtidige produktion, men i 2012 har kun Kina og Kirgisistan en betydelig produktion af kviksølv. Udvindingen er faldende og er siden 1996 faldet fra 2800 ton til 1800 ton pr. år. Genindvindingen er voksende, fordi mange lande forbyder deponering af kviksølv og kviksølvforbindelser.

Fremstilling og anvendelse

Kviksølv udvindes af mineralet cinnober (kviksølvsulfid). Det ophedes i lukkede retorter sammen med jernholdige spåner eller skæl. Jernet forbinder sig med sulfidets svovl, og kviksølv frigøres i dampform. Dampen fortættes ved afkøling til flydende kviksølv, som raffineres ved fornyet destillation til 99,99 % renhed eller bedre.

Kviksølv bruges som flydende elektrisk leder i bl.a. kontakter og relæer, som føler i fx barometre, termometre og termostater og som leje for fyrlinser og teleskoper, der skal kunne drejes let og præcist. Kviksølvlegeringer (amalgamer) udnyttes i klor-alkali-processen, til udtrækning af guld og sølv fra malme og affald, til lueforgyldning og i tandfyldninger. Kviksølvdamps evne til at luminescere ved elektrisk udladning udnyttes i lysrør, elsparepærer og kviksølvlamper. Kviksølvforbindelser anvendes i batterier, sprængstoffer og til medicin og pga. deres giftighed i skibsbundmaling, insekticider samt til bejdsning af såsæd og desinfektion af papirmasse.

På grund af giftigheden begrænses anvendelsen af kviksølv efterhånden til formål, hvor alternativer ikke findes, blandt andet elsparepærer og lysrør, termostater og specielle målere samt sikkerhedskontakter og -afbrydere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig